Abonnementsartikel

Den officielle åbning af Hjørring Dyrskue, Fødevarer og Frilandsliv har netop fundet sted. Udstillerne er klar og de første mange besøgende er allerede at finde på pladsen.

I år kan Hjørring Dyrskue fejre sit 50-års jubilæum på pladsen på Aalborgvej i Hjørring.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dyrskuets åbning begyndte med en fællessang, hvor der blev sunget "I østen stiger solen op".

Til at byde velkommen var både formand for LandboNord Niels Vestergaard Salling og Dyrskuets formand Lars Mellemkjær, som i denne sæson sidder på formandsposten for første gang.

- Så blev det endelig den 21. juni, og vi er nu klar til at gå i gang med LandboNords dyrskue ? Hjørring Dyrskue, Fødevarer og Frilandsliv. Velkommen til alle, begyndte Lars Mellemkjær sin tale, inden han fortalte om alt det, der kan opleves på dyrskuet - heriblandt nye tiltag under de nye undertitler; Fødevarer og Frilandsliv.

- Med alle disse temaer håber vi at kunne tiltrække flere besøgende - og rigtigt gerne flere byfolk. Det er altså dem, der ikke har deres gang tæt på landbruget. Dyrskuet spiller nemlig en vigtig rolle i landbrugets kommunikation med det øvrige samfund.

Forinden dyrskuet havde Maskinbladet taget en snak med formanden om forventningerne til dette år, og ifølge ham, er målet at få 30.000 besøgende. Sidste år besøgte 26.000 mennesker dyrskuet i Nordjylland.