Det er tidskrævende og svært at holde øje med flodperlemuslinger, når man kun har waders, fiskenet og dykkerbriller til hjælp.
Derfor undersøger man nu, om man kan overvåge bestanden af flodperlemuslinger ved at eftersøge muslingernes DNA i vandprøver. Miljøstyrelsen og Aarhus Universitetstår bag forsøget, der skal vise, om man kan se forskel på DNA fra døde og levende flodperlemuslinger.
- DNA-metoden er især fordel, når den traditionelle overvågning ikke giver et retvisende billede eller er meget tidskrævende. Metoden kan også vise sig effektiv til hurtigt at undersøge nye lokaliteter, hvor man ikke i forvejen ved, om arten er tilstede, siger kontorchef Martin Petersen fra Miljøstyrelsen.
Hvis DNA-metoden viser sig effektiv, kan den suppere den traditionelle overvågning, der fortsat er nødvendig for at lave skøn over den samlede bestand af flodperlemuslinger.
Gentetisk fingeraftryk
DNA-overvågning af naturen baserer sig på, at alle levende organismer afsætter DNA-spor i miljøet. Når forskere analyserer prøver indeholdende eDNA kan de skelne de forskellige organismer ved at undersøge arvemateriale og finde gener, der er specifikke for den enkelte organisme.
Man kalder også metoden eftersøgning efter eDNA, hvor e står for environment (miljø).
Gemmer sig i mudder
I artsovervågningen af flodperlemuslingen (Margaritifera margaritifera L.) søger man traditionelt efter muslingerne manuelt ved brug af en vandkikkert i vandløbene. Da ferskvandsmuslinger typisk er halvt begravet i sedimentet med mørke skaller eller fuldt begravede unge muslinger er en sådan manuel eftersøgning både tidskrævende og med stor risiko for fejlagtigt at vurdere, at arten er fraværende.
Dette har gjort, at resultaterne af undersøgelserne hidtil har været stærkt svingende og usikre. Disse resultater kan forbedres og sikres ved brug af eDNA i stedet for den nuværende metode. Dog har det vist sig at der stadig er nogle fejl og mangler i eDNA metoden, da tidligere forsøg har vist, at døde individer af flodperlemusling stadig afgiver DNA-spor til miljøet, som kan forveklses med DNA fra levende flodperlemuslinger.
Resultatet af flodperleundersøgelsen forventes sidst på året.
Lovende resultater fra mose
I 2015 blev e-DNA brugt til at undersøge tilstedeværelsen af dyndsmerlingen (Misgurnus fossilis) i Sølsted Mose, hvilket resulterede i en række positive tilstedeværelser. Disse positive e-DNA resultater blev bekræftet ved elektrofiskeri og rusefiskeri, hvor man fangede otte dyndsmerlinger.
Flodperlemuslinger. Foto: Foto: Joel Berglund, Wikimedia Commons.
Dyndsmerling. Arkivfoto: Morten Hjørne, Naturstyrelsen.
