Abonnementsartikel

Langesømessen ved Langesø Slot på Fyn er et årligt samlingssted for hele juletræsbranchen. I år åbnes slotshaven og messeområdet for de besøgene torsdag den 15. august kl. 9. Messen varer som sædvanlig kun en enkelt dag.

Arrangøren har i år besluttet at dele de indstrømmende gæster op i to spor. Det ene spor begynder ved hovedindgangen, og det andet leder ind i privathaven, hvorfra man kommer ind længere inde på pladsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Dette skal stilne strømmen og dermed gøre det nemmere for udstillerne at få kontakt med de mennesker, der kommer forbi deres stande, siger Hans Berner, der er bestyrelsesformand og direktør for Langesø Slot.

Foredragstelt

Endnu en nyhed er et telt inde på pladsen, hvor der vil blive holdt foredrag. I teltet får de enkelte udstillere desuden mulighed for at holde en fem minutters pitch talk om deres produkt. Umiddelbart herefter kan udstilleren stille sig op ved et bord andets steds i teltet, hvor interesserede, der har lyttet, kan få sig en uddybende snak med udstilleren.

Når næste pitch talk er slut, skal bordet overlades til næste udstiller.

Ingen Skov- og Teknik

Messen Skov- og Teknik er en traditionsrig udstilling med rødder, der går 50 år tilbage i tiden. De seneste to gange - i 2010 og 2014 - har Langesø Slot også været arrangør af denne messe. I år bliver den integreret i Langesømessen.

- Dels vil vi gerne udvikle messen til at blive et samlingssted for hele skovbranchen, dels er der jo store overlap mellem juletræs- og skovbranchen, så en sammenlægning er oplagt, siger Hans Berner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traditionsrige konkurrencer

Traditionen tro vil brancheforeningen "Danske Juletræer" arrangere en konkurrence, hvor årets flotteste juletræer skal findes. Der skal konkurreres i kategorierne "Nordmannsgran" og "Øvrige arter".

Træerne skal indleveres på dagen senest kl. 10.30, og vinderne kåres kl. 16.

I samarbejde med Skov- og Teknik-sporet vil der desuden blive afviklet Skills for skovbrugselever.

Endnu en tradition er Danmarksmesterskaberne i udkørsel. Her skal der præcisionslæsses og stables et tårn af træ. Begge dele på kortest mulig tid.