Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Svenskernes bagvendte traktor

Af Jess Ulrik Verge -

  • 105921_1

Del artiklen:

I Grundvad står en underlig gul fisk, som lagde grunden til et svensk industrieventyr.

Gårdejer Jens Søgaard Kristensen har været den glade ejer af en LM 218 TD fra Volvo BM. På gården ved Grindsted skulle den bruges til at flytte sand og tømmer. Det blev dog kun et kort ejerskab.

- Den stod til salg i Vrå, og ejeren havde lige ofret 20.000 kroner på den. Motoren er nyrenoveret og går fantastisk godt, fortæller Jens Søgaard Kristensen.

Men efter kort tids tjeneste måtte den nye ejermand sande, at gårdens opgaver var lidt for tunge for den aldrende 5-tonner. Desuden opdagede han, at der skulle firehjulstræk til for at klare arbejdet ude i skoven.

Den velholdte maskine måtte derfor afhændes igen.

- Men den var godt nok sjov at køre, og jeg tror den vil kunne passe godt til et fritidslandbrug. Den er garanteret også helt ideel, hvis man for eksempel skal køre meget med flis, lyder det fra Jens Søgaard Kristensen.

Nu venter den på en ny ejer hos Grundvad Maskinhandel.

Med omvendt kabine, skrånende motorhjem og bagvendt læsse-aggregat er den gule arbejdsmaskine en underlig fisk at se på.

Læsseren er udviklet på basis af traktormodellen BM 350, der har en 5-trins gearkasse. Denne er i LM 218 suppleret med en frem-og-tilbage-funktion, som gør det muligt hurtigt at skifte kørselsretning. Dertil kommer en særlig hydraulisk kobling kaldet TD, som er leveret af virksomheden TwinDisc.

Uhørt populær i 60'erne

LM 218 er i dag en relativ sjælden fugl i Danmark - i hvert fald at dømme efter antallet af eksemplarer til salg. LM står for Load Machine. Tallet 2 angiver forhjulstræk, og 18 indikerer, at den kan løfte 1,8 tons.

Der blev fremstillet omkring 8000 eksemplarer i løbet af 1960'erne, og modellen blev uhørt populær blandt de svenske landmænd til læsning, losning, snerydning, renholdning og lettere jordarbejde.

Det er almindeligt anerkendt, at denne model - sammen med forgængeren H-10 - danner grundlaget for, at Volvo kunne opnå en verdensledende position som producent af gummihjulslæssere.

Det er uvist, hvem der først fik den ide at bygge en ganske almindelig baghjulstrukken traktor om til en baglæsser.

Måske opstod ideen i Sverige. Den svenske iværksætter Karl-Erik Wallberg designede i 1948 en sådan maskine. Ganske vist var gummigeden allerede opfundet i udlandet, men Sverige var underlagt efterkrigstidens begrænsninger på import af maskiner.

Wallberg fik så udviklet og fremstillet en baglæsser hos Bil-Berggren A/S i Sandviken. At han måske var den første bestyrkes af en artikel i Sandvikens Tidning den 13. april 1951, hvori det hedder, at virksomhedens udvikling og produktion af baglæssere startede for tre år siden - altså i 1948. Den hed Gigantic og var baseret på en Fordson-Major-traktor.

Men det kan også have været en anden svensker - Bertil Wigren - der sammen med virksomheden Kungsfors Grus & Sand udviklede en baglæsser, fordi de var interesserede i at få en effektiv læssemaskine.

Lagde grunden til de gule maskiner

Andre steder hævdes det, at det var den svenske virksomhed Lundbergs Mechanical fra Skellefteå, der opfandt baglæsseren. I hvert fald var det denne virksomhed, der i samarbejde med Volvo BM blev den toneangivende producent af disse maskiner.

Lundbergs og Volvos første baglæsser hed H-10. Den blev introduceret i 1954 i grøn lakering og var baseret på traktoren BM 35. Den gule farve blev introduceret i 1959 på LM 218, og denne farve er i dag kendingsmærke for maskinerne fra Volvo Construction Equipments.

Den sidste baglæsser med "traktorkrop" fra Volvo var den firehjulstrukne 8-tonner 642, der for sidste gang rullede af samlebåndet i 1986. Dens design trækker tydelige tråde tilbage til LM 218.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame