Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

WD-40 klarer alt

Af Lise T. Christiansen -

  • 106052_1
  • 106052_2

Del artiklen:

8 overraskende ting, du kan bruge WD-40 til

Hvis du er en smule praktisk anlagt, har du givetvis en dåse WD-40 stående til at smøre knirkende dørhængsler, løsne rustne møtrikker og deslige med. Men vidste du, at der er tale om lidt af et multi-middel, der kan anvendes til en hel stribe overraskende, praktiske formål i dagligdagen?

Dette kan du (også) bruge WD-40 til:

1: Fornyelse af gamle, blegede havemøbler af hård plastik. Hvis du vil give dine aldrende plastikhavemøbler en nem foryngelseskur, kan du spraye dem overalt med WD-40 og dernæst tørre grundigt efter med en ren klud. Resultatet bliver pænere, end man skulle tro.

2: Fjernelse af rester af klister fra prismærker, stickers og tape på glas eller spejle. Spray en smule på klister-pletten og lad det virke et øjeblik, inden du tørrer det hele af med lidt køkkenrulle. Vask efter med sæbevand for at fjerne resterne af WD-40.

3: Opløsning af oliepletter på beton. Har bilen for eksempel lækket olie på betonfliserne i carporten, kan du fjerne pletterne ved at dække dem med et pænt lag WD-40, lade det virke i et par minutter og til slut spule efter med rigeligt rent vand. Med særligt genstridige pletter kan det være nødvendigt at gentage processen, efter fliserne er tørret op igen.

4: En "slip let-behandling" til din sneskovl. Det er et surt og tungt arbejde at skovle sne ? især, når sneen hænger fast og hober sig op på skovlbladet. Men tjansen bliver noget lettere, hvis du forinden sprayer bladet med et tyndt lag WD-40, som forhindrer sneen i at klæbe sig fast. Tricket virker bedst på skovlblade af plastik.

5: Fjernelse af farvekridt fra dine vægge. Når ungerne har leget Michelangelo og tegnet med farvekridt på væggene, kan kunstværkerne sandsynligvis gnides af med noget WD-40 på en ren klud og lidt knofedt. De fleste malede overflader og tapeter kan tåle metoden, men test altid først på et mindre synligt sted.

6: Hjælpemiddel til genstridige lynlåse. Sidder din lynlås uhjælpeligt fast, kan det gøre underværker at smøre problemområdet med et par dråber WD-40, eksempelvis med en vatpind, og forsigtigt lirke glideren frem.

7: Førstehjælp til dit whiteboard. Det kan ske for enhver, at man kommer til at bruge en permanent tusch på et whiteboard eller en glastavle i stedet for en af de særlige penne, der lige er til at tørre af. Men det er heldigvis nemt at fjerne skriblerierne ved at rense tavlen grundigt med lidt WD-40 på en ren klud. Til slut gives tavlen en overhaling med vinduesrens for at fjerne alle spor af WD-40.

8: Anti-frostbehandling af din postkasse. Når frosten hærger, hænder det af og til, at låsen til ens postkasse fryser fast og ikke lader sig rokke. I givet fald kan du bare spraye WD-40 på nøglen samt ind i låsen ? og dernæst give postkassen et lille gok med en gummihammer, før du sætter nøglen i. Så burde du kunne få adgang til dine aviser, reklamer og rykkere.

Test for en sikkerheds skyld altid på et mindre synligt sted, at underlaget kan tåle en behandling med WD-40, før du går i gang. Undgå desuden, at midlet kommer i kontakt med din hud og øjne, og sørg for at lufte godt ud under arbejdet, hvis du opholder dig indendørs.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame