Abonnementsartikel

Den danske Avant-forhandler, Avant Danmark udvikler og producerer en hel del egne redskaber, og det seneste skud på stammen er en såkaldt "power rake" som er udviklet til entreprenører og anlægsgartnere.

En power rake er ikke en ny opfindelse, men nu findes den altså også til de finske Avant-minilæssere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kommer i to størrelser

Den nye Avant power rake er bygget med en kraftig valse på 225 millimeter, som hurtigt og effektivt kan afrette store arealer. Den er ideel til klargøring af eksempelvis ridebaner, veje, stier, parkeringspladser, golfbaner og ikke mindst til nyanlæg af græsarealer.

rich-media-2
Den nye Avant power rake er bygget med en kraftig valse på 225 mm, som hurtigt og effektivt kan afrette store arealer. Pressefoto.

Indtil videre findes det nye redskab i to størrelser, så der er én der passer til de fleste Avant-minilæssere. Den lille model på 130 centimeter passer til 400-serien og op. Den store på model på 150 centimeter passer fra 600-serien og op til den nye store 800-serie.

Over 260 redskaber

Avant Danmark har nu over 260 forskellige redskaber i deres sortiment, som alle sammen kan bruges på den samme læssemaskine, og dette gør derfor Avants minilæssere til markedets mest universelle minilæsser. De mange redskaber er hovedsageligt produceret på Avant-fabrikken i Finland, men mange bliver også udviklet og produceret af Avant Danmark og samarbejdspartnere inden for landets grænser.

Mange af idéerne til redskaberne kommer direkte fra kunderne.

- Vi bruger meget tid på at lytte til vores kunders behov og ideer, og hører vi den samme forespørgsel flere gange, gør vi hvad vi kan for hurtigt at kunne levere et produkt, der kan løse kundernes behov. På den måde kan vi rykke hurtigere på nye udfordringer end ved at foreslå ideerne til fabrikken i Finland og vente på, at de kommer med en løsning på problemet, siger salgsansvarlig hos Avant Danmark, Jannik Pedersen.