Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vilde heste slippes fri i Nordjylland

Af boa -

  • 106429_1

Del artiklen:

Hestene skal være med til at give naturen i området et løft.

På sydspidsen af Langeland har en flok vilde heste græsset siden 2003. De er af exmoor-racen, som klarer sig selv året rundt stort set uden menneskers indblanding, og de hjælper med at pleje naturen i det statslige naturområde ved at holde buske og krat nede og skabe dynamik i vegetationen til gavn for blomster og insekter. Samtidig har de trukket mange besøgende til området.

Der er nu så mange heste på Langeland, at en del af flokken skal finde et nyt sted at græsse, så der er mad nok til hestene, når vinteren sætter ind. Miljøminister Lea Wermelin fortæller, at 20 fynske ungheste fra flokken flytter ind i den nordjyske natur til efteråret. Her har staten købt et naturområde i sammenhæng med det eksisterende statslige naturområde Skindbjerglund, der ligger på kanten af Lindenborg Ådal nord for Rold Skov.

- En mere sammenhængende og vildere natur står rigtig højt på min liste over vigtige opgaver. I den unikke natur ved Lindenborg Ådal vil man snart kunne møde heste, der græsser året rundt i et stort område, der skal strække sig på tværs af skov og åbne områder som enge og overdrev. Den slags vil jeg arbejde for, at vi fremover vil se meget mere af i vores fælles natur, siger miljøminister Lea Wermelin.

Naturen får et løft

De to naturområder bliver til ét sammenhængende område på i alt 225 hektar, hvor der vil være fuld offentlig adgang som i de øvrige statslige naturområder. Dele af det nyindkøbte område har været plantet til med juletræer og skal nu genskabes som naturtypen overdrev, der er kendetegnet ved masser af blomster, sommerfugle og andre insekter. Den proces skal hestene hjælpe til med. I det eksisterende statslige område skal der også udlægges urørt skov over de kommende år. Derudover bliver adgangsforholdene til området forbedret.

- Vi skal give naturen et løft samtidig med, at der skal være gode muligheder for at komme ud og nyde den. Det er ikke alle, der er lige trygge ved at gå ind i en indhegning med dyr, og det skal der tages højde for f.eks. ved at sørge for, at det er rolige dyr, og at der er god information om, hvordan man færdes blandt dem. Det er vigtigt for mig, at alle har lyst til at tage turen herud og opleve de imponerende udsigter, siger Lea Wermelin.

Da Naturstyrelsen først lige har overtaget det nye areal, skal hestene gå i en midlertidig indhegning vinteren over. Dele af området afgræsses i forvejen med kreaturer, som nu får selskab af hestene.

Naturstyrelsen forventer at sætte hestene ud sidst i oktober i år.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame