Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Fugleparadis på toppen af Fyn

Af Fritidsmarkedet -

  • 106612_1
  • 106612_2
  • 106612_3
  • 106612_4
  • 106612_5

Del artiklen:

I Danmarks Fugle Zoo har fuglene førsteprioritet.

Af Bo Andersen

- Når han er sur, så bliver han helt rød i hovedet. Så er det om at komme væk. Han kan løbe op til 70 kilometer i timen, og så springer han med fødderne forrest mod dig.

Ordene kommer fra Hans Åge Hjeresen, som er direktør i Danmarks Fugle Zoo. Og den frygtindgydende modstander er en afrikansk struds, der vitterlig er kokrød i hovedet og meget vred.

Strudsen, som med sine omkring 2,6 meter er verdens største fugl, er én blandt 800 fugle, der til dagligt bor i Danmarks Fugle Zoo i Tommerup på Fyn. De mange fugle er spredt ud på 150 forskellige arter, og de befinder sig i store anlæg, som er fordelt på seks hektar land i den flotte fynske natur.

Og det er ikke kun de omkringliggende områder, der byder på den rå natur. Også indenfor hos Danmarks Fugle Zoo trives naturen.

- Alt her er på fuglenes præmisser. Det handler om ren natur. Natur, natur, natur? Først kommer fuglene, så kommer gæsterne, slår Hans Åge Hjeresen fast, mens han viser rundt i den store fugle-zoo, hvor en lang række eksotiske beboere gør deres bedste for at gøre opmærksom på sig selv med en blanding af hyl, råb og skrig.

Det er derfor med fuldt overlæg, at det grønne får lov at vokse både udenfor og inde hos fuglene, hvor der i øvrigt er masser af plads. Plads nok til, at selv de store fugle kan få spredt vingerne.

Jagten på emuer

Fugleparadiset på Fyn startede helt tilbage i 1976, hvor en landmand ved navn Aksel Hansen tog de første spæde skridt ud i at gøre en hobby til et større fugleforetagende. 10 år senere fik stedet nye ejere, og det gik både op og ned indtil 1989, hvor den nuværende direktør Hans Åge Hjeresen fik et opkald fra Australien.

- Jeg blev spurgt, om ikke jeg ville hjælpe med at fange et par emuer, der var rendt ud. Jeg sagde OK, og tog derned 2. juledag 1989, og det er grunden til, at jeg står her i dag - 30 år efter, fortæller Hans Åge Hjeresen, som har beskæftiget sig seriøst med fugle i 50 år.

Jagten på emuerne og det smukke sted gik i blodet på den fugleinteresserede direktør, så i fællesskab med andre fik han dannet en forening, der overtog driften af fugleparken.

- Og nu er det 30. sæson, der er ved et gå på hæld. Det har været 30 år med både op- og nedture - og en masse arbejde.

Masser af frivillige

I dag er foreningen blevet til Fonden Frydenlund Fuglepark, og Danmarks Fugle Zoo drives nu af to fuldtidsansatte, to deltidsansatte og forskellig hjælp fra personer via det lokale jobcenter. Og så en masse frivillige, faktisk så mange, at det på månedlig basis bliver til omkring 25 personer, som hjælper til med de spraglede og eksotiske beboere.

- Vi har fugle fra næsten alle steder i verden. Dog ikke Antarktis eller Grønland, men vi har fra både Sydamerika, Afrika, Australien og New Zealand, Nordamerika, stort set fra alle kontinenter, siger direktøren og understreger, at alt i Danmarks Fugle Zoo drives med mest mulig økologi og tager så meget som muligt hensyn til naturen.

Det sker for at fuglene kan føle sig så meget hjemme som muligt, og de skal kunne føle sig helt trygge hver dag. Hertil kommer, at de ansatte næsten ikke bruger medicin til fuglene og heller ikke anvender tilskud af kunstigt fremstillede vitaminer og mineraler.

Til gengæld bruger man mange timer hver dag på at tilberede fuglenes foder så alsidigt som muligt, ligesom fuglene bliver aktiveret på en naturlig måde.

Selv om sæsonen lakker mod enden, så har Danmarks Fugle Zoo åbent helt til slutningen af november.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame