Abonnementsartikel

IQMS362. Det er det mundrette navn på en af de mest kompakte nyheder, der blev vist frem på den nyligt overståede fagmesse Have & Landskab.

Det er betegnelsen for noget så sjældent som en fliseskærer, der virker uden vand. Her er det i stedet et vakuum som friholder brugeren det stenstøv, som er i overskud, når man er færdig med at dimensionere sine sten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig sørger en særlig udviklet cyklonfiltræring for, at hele 99,5 procent af stenstøvet bliver indfanget, så man undgår langt størstedelen af de meget skadelige mikropartikler. Og der er flere herhjemme, som har set fordelen i at arbejde uden vand, siger Raymond Meilkjær, der står bag importen af den amerikansk producerede maskine.

- Vi har blandt andet afsat en del maskiner til Øens Murerfirma i København, og der har man været glade for købet, forklarer han.

Mobilitet i højsædet

Fraværet af vand gør også maskinen nemmere at transportere rundt på byggepladsen, påpeger Raymond Meilkjær. Samtidig er det også smartere, at man ikke står og bakser med det våde element inden døre, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at efterlade sig spor af vand med stenstøv i.

- Jeg synes jo, at det er en fantastisk maskine, og jeg ved, vi er de første til at importere vakuum-fliseskæreren i Danmark, siger Raymond Meilkjær, efter en demonstration af maskinen.

Maskinens opsamlingsbakke kan rumme 18 kilogram stenstøv.