Abonnementsartikel

Som det er de fleste boligejere bekendt, så er vand efterhånden blevbe rigtigt dyrt. Derfor kan et toilet, der løber, eller en vandhane, der drypper, pludselig gå hen og blive til en dyr affære. Det problem gør producenten Grohe op med med lanceringen af en ny app, der spiller sammen med firmaets vandafbryder.

Den nye Grohe Sense app giver brugerne mulighed for at overvåge vandsituationen i hjemmet. Med appen får man overblik over vandforbrug, omkostninger og vigtigst af alt - lækager og utætheder i vandrørene. Det giver ikke kun fuld kontrol over hjemmet, men tilbyder også muligheden for at tilpasse forbrugsmønstre, så vandet bruges mere bevidst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kræver vandafbryder

Udover den nye Sense app, består Grohes vandsikkershedssystem af vandafbryderen Grohe Sense Guard som installeres på hovedvandrøret og registrerer tryk og gennemløb. Hvis den registrerer uregelmæssigheder, modtager ejeren en notifikation via appen, eller vandet lukkes for at mindske sandsynligheden for væsentlige skader.

Derudover består vandsikkerhedssystemet også af vandalarmen Grohe Sense, der registrerer lækkende vand, måler temperatur og luftfugtighed, samt advarer dig via appen, når målingerne er unormalt høje eller lave.

I appens indstillinger kan man justere alle priser, så omkostninger per liter, type af opvarmning eller opvarmningsomkostninger altid er aktuelle. Dermed kan du hele tiden holde øje med forbruget - men ikke mindst, modtage en alarm, når der er noget galt.