Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Grønne klimaskærme opsuger vand og trafikstøj

Af boa -

  • 106841_1

Del artiklen:

Ny type klimaskærme, som skal skåne beboere fra trafikgener og samtidig tage vand fra skybrud, testes i København.

En helt ny type kombineret klima- og støjskærm, som både kan håndtere store regnmængder fra skybrud og mindske gener fra trafikstøj skal nu testes i Folehaven i Valby, en af Københavns mest trafikerede veje med 45.000 biler i døgnet.

Klimaskærmen er - i modsætning til traditionelle klimaskærme - ikke lavet af stål eller beton, men er derimod opbygget af træ og er også beplantet med grønne planter for både at kunne opsuge regnvand og gavne miljøet for beboere ud til stærkt trafikerede veje.

- Med den grønne klimaskærm kan byens regnvandsafstrømning håndteres lokalt og udvidelse af kloaksystemet kan undgås, hvis klimaskærmen bliver tilstrækkeligt udbredt. Sammenlignet med andre grønne løsninger, for eksempel regnbede, har metoden den fordel, at vandet håndteres over terræn, og der skal derfor ikke graves huller og transporteres jord ud af byen, siger projektlederen, Kristoffer Amlani Ulbak, Teknologisk Institut.

Bygget af pil

Klimaskærmen er opbygget af pileflet og foret med mineraluld, som kan opsuge regnvand til senere fordampning. Den er dimensioneret til at kunne klare den værste 10-årsregn og har dermed en kapacitet, der svarer til den offentlige kloak. I tilfælde af ekstremregn, der overstiger skærmens kapacitet, ledes det overskydende vand til et grønt haveareal, der ved hjælp af en omkransende vold kan klare op til 100 års hændelsen, dvs. samme niveau som det, der loves med Københavns Skybrudsplan.

- Ved at håndtere regnen lokalt kan man bruge vandet som den ressource, det vitterligt er: Til at skabe grønne miljøer med gode vilkår for naturen, og som er rare for mennesker at opholde sig i. Skærmen bliver et nyt element i byen, som skaber grønne oaser, der kan dæmpe trafikstøjen og opsuge en del af forureningen, siger professor Marina Bergen Jensen, Københavns Universitet, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning.

Udviklingen af den tre meter høje klimaskærm af pileflet er finansieret af Miljøministeriet, mens opførelsen af den grønne klimaskærm er finansieret af Københavns Kommune og Boligforeningen 3B.

Klimaskærmen indvies torsdag d. 19. september 2019 kl. 15.30 til 16.30.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame