Abonnementsartikel

Der er flere ting her i livet, som er givet på forhånd. Solen står op i øst og går ned i vest, og hvis man ikke sørger for at klippe, skære, snitte og hakke i haven, så vokser det hele til på ingen tid.

Problemet er bare, at haveaffald fylder, og ikke alle har plads til at have en stor komposteringsbunke liggende. Og heller ikke alle - om end der er rigtig, rigtig mange boligejere, der har påmonteret en krog på bilen - har adgang til en trailer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Så hvad gør man så?

Nogle vælger at brænde det hele af - med den risiko det nu indebærer for nabostrid og brandalarmer - andre vælger at lukke øjnene for de mange bunker, der samler sig rundt omkring.

Og så er der dem, der muligvis overvejer at anskaffe sig en kompostkværn. Afhængig af hvilken type have man har, skal man naturligvis vælge sin kompostkværn med omhu - og efter behov. Der er ingen grund til at købe en kæmpestor, larmende kværner, hvis man har en almindelig parcelhushave og omvendt. Og man skal muligvis også tænke på naboerne, for afhængig af, hvilken maskine, man vælger, så larmer sådan en kværner mere eller mindre.

Kniv eller valse

I denne udgave af Fritidsmarkedets PowerGear Outdoor har vi valgt at kigge på en ny kompostkværn fra Makita. Der er tale om modellen UD 2500, der er en el-drevet maskine med en effekt på 2500 W, så den er kraftfuld nok til mange brugere.

Der findes to typer af kompostkværne. Den ene slags kommer med knive, der snitter haveaffaldet i stumper og stykker, den anden kommer med en valse, hvorpå der er montere knive. Sidstnævnte er den mindst støjende, og netop Makitas UD2500 kommer med valse, som kan køre både frem og tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det store spørgsmål er også, hvor meget sådan en maskine kan sluge. For Makitas maskine er den maksimale grentykkelse, som den kan tygge sig igennem, på 45 millimeter, hvilket er en pæn tykkelse gren. Haveaffaldet bliver opsamlet i en beholder, der kan indeholde 69 liter. Og endelig skal det fremhæves, at maskinen kommer med to hjul, så den er nem at trække rundt i haven, så man ikke skal slæbe affaldet fra den ene ende af grunden til den anden.

Tre test

Vi valgte at udsatte kompostkværnen for tre forskellige test: En bunke tykke, bløde stokroser på flere meters længe, en samling afklippede smågrene og endelig forskellige grene af op til maksimalstørrelsen på 45 millimeter.

Tragten, som man fører haveaffaldet igennem, er ikke overvældende stor, men det er blot et spørgsmål om at dele haveaffaldet op. Stokroserne er omkring 15 millimeter tykke og "grenen er forholdsvis blød. En håndfuld af stokroserne kørte da også igennem kværnen uden problemer, faktisk gik det lidt for godt, hvilket blot afslørede, at indstillingen af valsen var forkert.

Stokroserne blev egentlig bare bøjet og brækket, mens de blev trukket ned i beholderen. Det problem var imidlertid let at løse, idet der på siden af kompostkværnen sidder et lille hjul, der indstiller knivafstanden fra valse til kant. En enkelt justering gjorde, at resultat blev meget bedre.

Næste test var med tørre, hårde smågrene fra et birketræ, og de kørte upåklageligt igennem med en tilfredsstillende knasen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste del af kværntesten var en knastør gren på 45 millimeter, og her måtte Makitas maskine give op. Grenen var af birketræ, og den var umanérlig hård, så der er nok ikke noget at sige til, at den ikke kunne fordøjes. Der er stor forskel på nyafskårne og indtørrede gerne, hvilket gør det nemmere og hurtigere at få haveaffaldet igennem kværnen så hurtigt som muligt.

Konklusion

En kompostkværn af den størrelse som Makitas UD2500 komme med, er en glimrende maskine til den almindelige have. Med lidt tålmodighed får man kværnet sit haveaffald, så turen til genbrugspladsen kan spares væk. Lydniveauet var absolut til at håndtere - også uden høreværn, selv om vi nok vil anbefale brugen af høreværn ved længere tids arbejde.

Vi kan klart anbefale at få kværnet grene og andre afklipperier fra haven så hurtigt som muligt. For det første forsvinder bunkerne med det samme, og for det andet bliver det lidt ensformigt at stå i lang tid ved kompostkværnen, der dog er så nem at bruge, at man sagtens kan få hjælp fra familien. Ikke mindst da gummibelagte hjul og den forholdsvis lave vægt gør det nemt at manøvrere maskinen rundt i haven.