Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Sådan opdager du tandproblemer hos din hest

Af Fritidsmarkedet -

  • 107240_1

Del artiklen:

Er din hest svær at holde i ro under ridning, eller virker den skræmt uden synlig årsag? Så har den muligvis problemer med tænderne, siger erfaren hestetandlæge.

Tandproblemer er en plage for hesten. og det kan være svært for ejeren at vide, om hesten har ondt netop i munden. Det er derfor vigtigt, at du kender symptomerne på tandproblemer, og at du lader en dyrlæge undersøge tænderne regelmæssigt.

Det er vigtigt, at hestens tandproblemer opdages så tidligt som muligt. Venter man for længe, så kan det blive nødvendigt med mere avanceret behandling, og det er skidt for hesten at gå rundt med smerter. Lad derfor en dyrlæge kontrollere hestens tænder regelmæssigt. Det forklarer Tine Mangart Søland, der er erfaren hestetandlæge og dyrlægekonsulent hos Agria Dyreforsikring. Der er ifølge Tine symptomer på tandproblemer, som du bør være opmærksom på, så hesten kommer i behandling hurtigst muligt:

- Hvis hesteejeren ikke er bevidst om symptomerne på tandproblemer, så er det ikke altid til at forstå, at den har ondt i munden. Det er derfor en god idé at lære disse signaler at kende, så du sparer hesten for smerter, og du sparer dig selv for en stor tandlægeregning på et senere tidspunkt, siger Tine Mangart Søland.

Kend symtomerne

Symptomer på tandproblemer hos hesten ifølge Tine Mangart Søland være at:

Hesten har nedsat ædelyst.

Hesten taber sig.

Hesten tygger hø og spytter det ud igen i små "cigarer".

Hesten taber kraftfoder ud af munden.

Dårlig lugt ud af munden eller næsen.

Næseflåd.

Hesten savler meget, når den tygger.

Sår på slimhinderne i munden og på tungen.

Rideproblemer, hesten opleves som usamarbejdsvillig.

Hesten virker til tider skræmt.

Hvorfor får hesten tandproblemer.

Grunde til problemer

De typiske grunde til tandproblemer hos heste kan være: Generelt hvis tænderne ikke er ordnet og balanceret. Et ikke tilpasset bid gør, at tænderne slides forkert mod hinanden. Det er heller ikke usædvanligt, at hovedtøj giver problemer.

Det kan ske, at foder kiler sig ned mellem tænder og tandkød og forårsager tandkødsbetændelse. Det sker ofte, hvis hesten har tabt tænder, har fået tænder trukket ud eller dens bid er skævt.

Tandbylder, som er en bakteriel infektion omkring tandens rod. Det kan blandt andet opstå i forbindelse med tandfrakturer og huller i tænderne og netop fastkiling af foder mellem tænderne.

Undgå problemer

Gode råd til at undgå tandproblemer hos hesten:

Lad en dyrlæge undersøge hestens tænder regelmæssigt fra 2 års alderen. En tommelfingerregel er: Unge og gamle heste 2 gange om året. De midaldrende hver 9.-12. måned

Anvend korrekt tilpasset bid

Hold øje med ovenstående symptomer på tandproblemer

Heste, som har haft ondt i munden i længere tid, kan stadig udvise symptomer på tandproblemer efter vellykket behandling hos dyrlæge. Det tager nemlig tid for hesten at vænne sig til ikke at have ondt. Den skal for eksempel vænne sig til, at den kan have et bid i munden uden problemer.

Artiklen er bragt i samarbejde mellem Fritidsmarkedet og Agria Dyreforsikring.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame