Abonnementsartikel

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog den 25. september i år en anmeldelse om, at en 26-årig mand fra Hjelmrode i Aabenraa Kommune var blevet bidt i buksebenet af et større, ulvelignende dyr og havde pådraget sig rifter i læggen.

Hændelsen fandt sted nær anmelderens have. Manden var gået ud i området for at se, hvad der var sket, efter at hans hund var blevet skræmt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her stødte anmelderen på dyret, som han beskrev som ulvelignende, cirka 70 - 80 centimeter høj, havde grå/hvid farve og et stort hoved. Dyret bed derefter manden kortvarigt i buksebenet. Den 26-årige sparkede derefter dyret, der løb fra stedet.

Politiet fik foretaget DNA-prøver fra rifterne i læggen, og det er disse DNA-prøver, som nu viser, at der er tale om et bid fra en hund - og altså ikke en ulv.