Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Græskar vinder frem på de danske marker

Af boa -

  • 107552_1

Del artiklen:

Siden 2015 er arealet af græskarmarker steget med næsten 50 procent.

Halloween er forbundet med gys, genfærd og de ikoniske Halloween-græskar, der lyser op i efterårsmørket, når aftenen falder på. Og i år vokser der faktisk markant flere græskar på de danske marker, end der gjorde for bare fem år siden.

Græskar er blevet spist og dyrket i Danmark i århundreder, men der er dog intet, som tyder på, at vi er ved at være trætte af det enorme bær med det hårde ydre. Landbrugsstyrelsens statistik over, hvor stort et areal der bruges til dyrkning af græskar i Danmark, viser, at det samlede areal er steget med 114 hektar på bare fem år.

- Der vokser i år rigtig mange græskar ude på de danske marker. I 2015 dyrkede vi 234 hektar græskar i Danmark, mens tallet i 2019 er 348 hektar. Det er en stigning på godt 50 procent, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.

Hokkaido og Halloween hitter

I takt med at flere fejrer Halloween, er mange begyndt at forbinde græskarret med de store uhyggelige græskarhoveder. Men græskarret har også fundet vej til vores køkkener.

- I vores opgørelse kan vi se, at det lille orange hokkaido-græskar, som mange bruger i køkkenet til at lave suppe eller græskarfritter af, og det store Halloween-græskar, er blandt de sorter, som der dyrkes flest af herhjemme. De danske landmænd dyrker altså de græskar, vi bruger til dekoration, men også dem vi spiser, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Peter Byrial Dalsgaard.

Græskar udplantes i løbet af foråret, når der ikke længere er den store risiko for nattefrost. Plant dine græskar et solrigt sted med rigeligt plads, da mange græskarplanter kan vokse sig kæmpe store. I slutningen af september kan du endelig høste dine græskar. Det er rimelig nemt at finde ud af, om et græskar er klar til at blive høstet. Du banker bare med knoerne på den hårde skal. Hvis græskarret lyder hult, er det klar til at blive høstet.

Tallene nedenfor viser det samlede græskarareal i Danmark, hvor der i perioden 2015-2019 er ansøgt om grundbetaling.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame