Abonnementsartikel

Hidtil har vi kun kunnet nyde friheden med bluetooth på mobiltelefonen. Men nu løfter Siemens bluetooth-teknologien ind i vores hjemmetelefoner. Med den nye Gigaset SL560 flyttes grænserne for, hvad der hidtil har været muligt inden for trådløs telefoni. Det bliver nu nemt at besvare indkommende samtaler trådløst via et bluetooth headset.

For os, der allerede har vænnet os til den trådløse frihed, som bluetooth-teknikken tilbyder, bliver det svært at modstå Gigaset SL560. Telefonen har også en række andre funktioner som for eksempel indbygget handsfree med stemmestyret opkald, mulighed for at sende og modtage sms m.m. Ringesignalerne kan ligeledes suppleres med et vibrationsalternativ. Et yderligere plus er en stor, tydelig og oplyst farveskærm (65.000 farver, 128 x 160 pixels) samt polyfoniske ringesignaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at SL560 er lidt anderledes, når det drejer sig om trådløse hjemme- og kontortelefoner. Med en fem-vejs navigationsknap er det enkelt at manøvrere blandt telefonskærmens forskellige ikoner og hurtigt at finde netop den funktion, man søger. Den indbyggede telefonbog kan hurtigt opdateres og synkroniseres trådløst med Outlook.

Der kan lagres op til 250 telefonnumre i telefonens hukommelse. For hver kontakt er der plads til tre forskellige telefonnumre, e-mail- og adressedata samt fødselsdage. Man kan både se og høre, hvem der ringer, eftersom man kan tilkoble ringesignaler og billeder til kontakter i telefonbogen. Totalt kan basestationen tage seks forskellige håndenheder. Tilbehøret Gigaset M34 USB-adapter indebærer, at der også kan udføres IP-samtaler via Skype.