Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Solceller på taget og elvarme i gulvet

Af FM -

  • 71009_1.jpg
  • 71009_2.jpg

Med elproducerende solpaneler på taget er elvarme nu en mulighed i nye huse

Hidtil har stramme lovkrav til energiforbruget sat en stopper for elvarme i nye parcelhuse. Men nu baner en kombination af solceller på taget og elektrisk gulvvarme vej for miljøvenlig opvarmning, hvor boligejere kan vælge el-gulvvarme, uden at strømforbruget løber løbsk.

Det er et solpanel på taget, der gør hele forskellen. Her omdannes lystet fra solen til strøm. Da solen leverer al den el, der er behov for til elektrisk gulvvarme, er denne kombination nu et rigtig godt bud på, hvordan boligen kan opvarmes uden at belaste miljøet. Derudover bidrager løsningen med el-gulvvarmens gode komfortegenskaber. 

- Elektrisk gulvvarme er gået fra at være en energisynder til at blive en CO2-neutral varmekilde, fordi strømmen hentes fra solens stråler, når boligen skal varmes op. Løsningen sikrer, at familien ikke skal bekymre sig om varmeregningen, da solcellerne producerer mere energi, end der er behov for. Samtidig får familien en varmeløsning, der giver et behageligt indeklima, siger salgschef Leif Olsen fra Danfoss.

Energi-overskud

Kombinationen med solceller og elektrisk gulvvarme er netop blevet lanceret i et af typehusproducenten Skovbos såkaldte Energi+huse. Huset er blevet til i et samarbejde mellem Skovbo Huse og Danfoss, som står bag hele varme- og indeklimaløsningen med alt fra elektrisk gulvvarme og styring fra Devi til Danfoss-omformere og ventilation.

Det nye hus producerer mere energi, end det forbruger. Energien, som solcellerne leverer, dækker rigeligt energiforbruget til opvarmning fra Devis elektriske gulvvarmesystem og et ventilationssystem med varmegenvinding. I samspil med den elektriske gulvvarme og trådløs styring af varmen i samtlige rum giver systemet et optimalt indeklima.

Godt indeklima

- Varmen i hele huset styres via et lille centralt placeret panel, der gør det muligt at indstille temperaturen i alle rum ét sted. Samtidig er det nemt og hurtigt at justere varmen med det hurtigt reagerende gulvvarmesystem. Via ventilationssystemet får huset tilført ren, frisk luft, så der altid er et behageligt klima i boligen, siger Leif Olsen.  

Løsningen fra Energi+huset kan nemt overføres til andre nybyggerier, hvor der er fokus på miljørigtige løsninger og et energiforbrug, der er i bund. Den elektriske gulvvarme kan monteres i alle typer gulvkonstruktioner og er nem at installere. Samtidig får husejere et opvarmningssystem, der er lydløst, og som ikke optager unødig plads i boligen.

Energi+huset og totalløsningen fra Danfoss lever op til det kommende bygningsreglement BR 20 og er derfor en fremtidssikret løsning. Hele systemet er vedligeholdelsesfrit og har en lang levetid, lover Danfoss.

Læsernes egne billeder

Deltag i konkurrencen med fine præmier her
Konkurrence billede

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame