Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Frodig have med plads til børn og masser af roser

Af Fotos: Nina Ewald, Haveselskabet -

  • 71651_1.jpg
  • 71651_2.jpg
  • 71651_3.jpg
  • 71651_4.jpg

Havedesigner Marie-Louise Veber Paustians have er indrettet med spændende kroge og lange kig

Roserne vælter ud mod fortovet og slynger sig op i træer og pergolaer, og stauderne vokser i tæt overflod i Marie-Louise Veber Paustians have i Aarup på Fyn. I sommerhalvåret er det nemlig roserne, der dominerer i haven. Marie-Louise har plantet over 100 forskellige sorter.

 Men havens mange rum byder på andet en roser. Her kan man også opleve en frodigt blomstrende forhave, en huleagtig surbundshave med rododendron og azaleaer, et hvidt bed og en køkkenhave med højbede, høns og drivhus. I haven vokser der også en del sjældne træer, for eksempel paraplymagnolia, japansk stewartia og trompetkrone.

Uoverskuelig have

Marie-Louise Veber Paustian har lagt vægt på, at hele haven ikke kan overskues på én gang. Det er meningen, at man på vej gennem haven skal få lyst til at dreje af, fordi der er noget, som pirrer nysgerrigheden, og som man må kigge nærmere på. Det har hun opnået ved at opdele haven i mange rum og lade stierne sno sig, så noget holdes skjult, indtil man er drejet om næste hjørne. Samtidig er der også indlagt lange kig med smukke fokuspunkter.

Her er også plads til børn

Haven er ikke kun til pryd, den fungerer også som tumleplads for Marie-Louises fem sønner. For haven skal være for hele familien, mener hun. Sammen med sin mand, Per, sørger hun for, at drengene er med til det, der skal gøres i haven. De har deres egne ansvarsområder, og det er ganske frivilligt.

 For eksempel har en af drengene, fra han var tre år gammel, været den, der stod for at klippe bladene af påskeklokkerne om foråret. Nu er han blevet ti, og lillebror på fire står på spring for at overtage det ansvarsfulde job. Dette engagement betyder, at børnene har fået respekt for planterne og ikke bare tramper rundt i bedene, når de leger.

Men leg skal der være plads til. Løbehjul og mooncar befærder stierne, træerne bruges som gyngestativ, og de mange haverum er en god kulisse til rollespil, mens der på græsplænen udkæmpes vældige slag. Fodbold er dog bandlyst, men så er det heldigt, at der er en god boldbane lige i nærheden.

 Legende børn er ingen hindring for en skøn og frodig have, mener Marie-Louise og Per. Og skulle der knække en enkelt plante i farten, så ses det nok ikke i den store sammenhæng.

Læsernes egne billeder

Deltag og vær med i konkurrencen om at vinde fine præmier. Klik her
Konkurrence billede

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame