Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hent tilskud til at realisere naturdrømmen

Af Af Sten Søndergaard -

  • 74110_1
  • 74110_2
  • 74110_3
  • 74110_4
  • 74110_5
  • 74110_6
  • 74110_7
  • 74110_8
  • 74110_9
  • 74110_10
  • 74110_11

Del artiklen:

... og få en produktionsskov med i købet

En travetur under højstammede bøge eller krogede ege, mens vindens suser sagte i trækronerne, og rådyrene trykker sig i tykningen. En spændende natur med gode levevilkår for fugle, insekter og dyr.

Det er nogle af de visioner, der ligger bag ægteparret Helle og Henrik Lauridsens skovrejsning på ni ud af parrets omkring 20 hektar jord ved Faurholdt nord for Ikast.

- For os er det en langsigtet investering, som vi ikke får større økonomisk udbytte ud af de første år. Vi er meget glade for naturen, men jeg regnede ikke med, at vi ville have større fornøjelse af nyplantningerne, før de er vokset til. Men sådan er det ikke gået. Det sker meget ofte, at vi går en tur ud gennem plantningerne for at se, hvordan det ser ud, fortæller Henrik Lauridsen.

Vildtvenlig produktionsskov

Tidligere gik han en del på jagt, men det er ikke jagtlysten, der er den egentlige drivkraft bag skovprojektet. Det er nok mere naturglæden og så naturligvis ønsket om at anvende jorden til noget fornuftigt.

Et af ægteparrets ønsker var, at den nye skov blev vildtvenlig. Derfor er der gjort en del ud af at plante skovbryn med varieret beplantning som også giver læ og beskyttelse under de høje, blivende ege- og bøgetræer. Desuden er der er lagt mindre arealer ind med nåletræer, hvor vildtet kan søge dækning om vinteren, når løvtræer og -buske taber bladene. Et andet ønske var, at der blev stier, så Helle og Henrik Lauridsen kunne følge udviklingen uden at skulle bane sig vej mellem træerne. Det ønske er så at sige lagt ind i planlægningen på den måde, at stierne opstår af sig selv, når ammetræerne tages væk.

Projekt i tre afdelinger

Aarestrup Planteskole ved Karup har hjulpet ægteparret Lauridsen med skovrejsningen og med det papirarbejde, der skal til for at søge tilskud efter skovrejsningsordningen. Lige fra de første ideer til den færdige plantning er det naturkonsulent Esper Thygesen, der har været bindeleddet mellem ægteparret og planteskolen, og det er også Esper Thygesen, der omsatte Helle og Henrik Lauridsens ønsker til en konkret, gennemførlig plan.

På grund af geografien på ejendommen og ægteparrets ønske om lys og åben plads omkring det nybyggede stuehus, er projektet delt i tre afdelinger.

- De to af afdelingerne er fortrinsvis plantet til med eg, blandet ind med lind og avnbøg, enkelte hasselbuske og lidt douglas i småholme. Her er der brugt både rødel og birk som ammetræer. Den tredje afdeling er primært bøg, iblandet kirsebær, skovæble og lidt skovfyr, og her er det først og fremmest birk, der fungerer som ammetræer, forklarer Esper Thygesen.

Til hver afdeling hører et smalt nåletræsområde med sitkagran, douglas og skovfyr af hensyn til vildtet.

De ret brede skovbryn er bygget op trappevis med de lavere buske yderst og eg inderst. Her er der brugt naur, røn og rødel samt buske af dunet gedeblad, rød kornel, tjørn og hassel.

35.000 træer og buske

- I alt har vi leveret og plantet omkring 30.000 løvtræer og 5.000 nåletræer. Hegningen har Helle og Henrik Lauridsen selv stået for. Med hjælp fra venner og bekendte har de sat et professionelt hegn på 2,6 kilometer op, fortæller Esper Thygesen.

- Vi startede med at hente et par tilbud hjem, men vi fik så Aarestrup Planteskole anbefalet af en bekendt. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Vi havde en snak med Esper Thygesen om vore ønsker og ideer, og så lavede han den skitse, der har dannet grundlag for skovrejsningen. Derefter fik vi et prisoverslag og tilbuddet om selv at deltage i arbejdet, hvorefter vi valgte at klare hegningen selv, fortæller Henrik Lauridsen. 

Plantningen gik i gang 12. marts 2012 og var gennemført på fire dage. Jorden var efter Esper Thygesens råd blevet pløjet allerede i januar, så den havde haft tid til at sætte sig.

Efter plantningen blev der sået stauderug tyndt ud mellem de nye træer og buske som dækafgrøde. Stauderug giver en god bladmasse og fornyer i et vist omfang sig selv.

- Fordelen er, at stauderug holder på den lette jord hos Helle og Henrik Lauridsen, så vi undgår jordfygning. Desuden er stauderugen med til at skabe en stillestående dyne af luft i plantningen, hvilket forhindrer en del vindbåret ukrudt i at svæve ind og etablere sig, siger Esper Thygesen, der også selv er godt tilfreds med resultatet.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame