Med de seneste ændringer af afregningsreglerne for solcellestrøm har politikerne nu bremset opsætningen af nye solcelleanlæg ganske effektivt. Det er sket efter en politisk slingrekurs uden sidestykke, siden kong Christian VII regerede landet enevældigt.
De nye regler er på en måde en tilbagevenden til situationen før energiminister Martin Lidegaard 20. november 2012 fremsatte lovforslaget om at fjerne nettoafregningsordningen for solcelleanlæg. Det var den ordning, der gjorde det muligt for ejerne af solcelleanlæg op til seks kW at "spare op" på elnettet, så de i et helt år kunne bruge overskudsproduktionen fra deres eget solcelleanlæg uden omkostninger af nogen art.
De nye regler fastslår nemlig, at kun solcelleanlæg på op til seks kW pr. husstand, opsat i forbindelse med boligen eller boligerne, hvis der er tale om et fællesanlæg, kan få en højere afregningspris end standardprisen. Den højere afregningspris er fastsat til 130 øre pr. kWh mod standardprisen på 60 øre pr. kWh, der gælder for anlæg, som ikke falder ind under de nye(ste) regler.
Overgrænse på 20.000 kW
Det er imidlertid kun de første omkring 3.000 - 4.000 husstande hvert år, der kan få den højere afregningspris. Det skyldes, at politikerne har indført en puljeordning, der sætter en overgrænse på 20.000 kW installerede solcelleanlæg pr. år. Opsættes der solcelleanlæg ud over den grænse, kan disse anlæg kun opnå 60 øre pr. kWh for deres overskudsstrøm.
Der er Energinet.dk, der skal holde øje med, hvornår kvoten er brugt. Derfor skal der indsendes en ansøgning på forhånd, inden en husejer kan få godkendelse til den forhøjede pris.
Samtidig fastholdes timeafregnings-systemet, der blev indført med lovændringen i slutningen af 2012. Det vil sige, at den strøm, husstanden ikke selv bruger senest en time efter, at den er produceret, anses for solgt til elselskabet.
Forårets slingrepolitik
Den nye lovændring betyder også et hurtigt stop for landmændenes eller erhvervsgruppers opstilling af større, kommercielle solcelleanlæg. Lovændringen i slutningen af 2012 åbnede ellers for anlæg helt op til 400 kW, men da politikerne fandt ud af, at der rent faktisk var mennesker, der gerne ville investere i miljøvenlig solcellestrøm, fik de hurtigt kolde fødder.
Den bedste forretning for investorene var solcelleanlæg, opstillet direkte på jorden i solcelleparker. Derfor greb politikerne først ind imod anlæg direkte på marken, så det kun var tagmonterede anlæg, der kunne opnå den høje afregningspris. Det viste sig imidlertid, at der også var økonomi i de store tagmonterede solcelleanlæg, hvorfor politikerne nu har bremset muligheden for overhovedet at få den høje afregningspris for strøm fra kommercielle anlæg.
De nyeste ændringer ventes vedtaget, inden Folketinget går på sommerferie. Det skete i år ikke dagen før Grundlovsdag som normalt, men formentlig omkring 1. juli, fordi regeringen har en stribe lovforslag, den ønsker færdigbehandlet, inden politikerne selv skal ud og nyde solen.
