Abonnementsartikel

Teltet Caravan Trip kom på markedet midt i 70?erne og er siden blevet en eftertragtet klassiker. I år genfødes det legendariske telt i en ny luksus-version, tro mod det oprindelige design, men opgraderet til 2014-standarder. Caravan Trip er tilbage som Nordisk Faxe.

Caravan Trip blev oprindelig populært på grund af dets unikke design. Trip var det første asymmetriske spidstelt. Stængernes placering var skævt for midten, så teltets øverste punkt var i den ene side i stedet for i midten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kunne man skulle ligge på tværs i teltet med overkroppen i den høje side, så man fik mere plads over hoved og overkrop.

Det asymmetriske design gav en ny og bedre udnyttelse af pladsen i teltet. Samtidig var teltets nederste vægge skrå, hvilket også gav mere plads til fødder og hoved end et almindeligt telt.

Eftertragtet af kendere

Selvom produktionen af Caravan Trip med tiden stoppede, så man fortsat det holdbare telt på campingpladser og i skovene, og Trip havde stadig en stor fanskare.

Efter årtusindskiftet blev Caravan Trip et eftertragtet samlerobjekt blandt outdoor-entusiaster og populært på online auktioner.

Legende genopstår

I 1991 skiftede Caravan navn til Nordisk, men byggede videre på den stolte arv og gode designprincipper. Selvom ny teknologi siden hen har givet os andre konstruktioner som kuppeltelte og tunneltelte, skiller Trips asymmetriske 3-i-1-design sig stadig ud som komfortabelt og funktionelt. Derfor besluttede Nordisk at sætte det klassiske design i produktion igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Produktudviklerne hos Nordisk gik i arkivet og fandt det legendariske telt. De tog det klassiske asymmetriske design og kombinerede det med de bedste materialer anno 2014. Resultatet hedder Nordisk Faxe - en opdateret og luksuriøs version af Caravan Trip.

Allernyeste materialer

Faxe er et 3-i-1 telt: Inderteltet kan bruges alene som et let sommertelt, oversejlet kan bruges som selvstændig tarp, og de to kan kombineres til det klassiske to-lags telt.

Selvom designet er knap 40 år gammelt er materialerne nye og banebrydende: Oversejlet er syet af 100 procent ripstop-nylon med tre lag silikonebehandling på hver side, hvilket giver et vandsøjletryk på 3.000 mm. Oversejlet har en e rivestyrke på 20 kg, selvom stoffet er meget let.

Inderteltet er syet i en vandafvisende teknisk bomuld, der er udviklet af Nordisk. Bomuld i inderteltet giver et behageligt og tørt indeklima i teltet. Teltbunden er rivefast nylon af høj kvalitet med et vandsøjletryk på 10.000 mm.

Klassisk udtryk

Teltets klassiske udtryk understreges af den støvede petrolgrønne farve og retro-detaljer som pløkker, stænger og bardunstrammere i aluminium. Bardunerne er naturfarvede, som på det originale telt, men lavet med en moderne reflekterende tråd, som sikrer synlighed, når mørket falder på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det nye telt byder på flere interessante detaljer: Åbningerne har patenterede magnetiske lukkemekanismer, der giver følelsen af, at dørene lukker sig selv.

Der er masser af lommer til opbevaring, og teltet har en tørresnor, der kan trækkes mellem de to stænger inde i teltet, så tøj kan tørres eller opbevares. Faxe har også åbninger i begge ender, der giver nem adgang.