Manglen på lokalt dyrket proteinfoder med et tilstrækkeligt højt indhold af svovlholdige aminosyrer er en stor udfordring for den økologiske fjerkræproduktion.
Da man ikke må bruge syntetiske aminosyrer i økologisk produktion, er de økologiske fjerkræproducenter afhængige af animalske proteinkilder med en gunstig aminosyreprofil som for eksempel fiskemel. Men fiskemel er en begrænset ressource, og derfor er det vigtigt at finde alternativer.
Aarhus Universitet har derfor stået for et forsøg med fluelarver som proteinkilde.
Ved forsøget, BioConval, blev tilvæksten hos økologiske hønekyllinger undersøgt ved fodring med levende fluelarver og larvemel sammenlignet med fiskemel. Samtidigt blev effekten på fuglenes tarmsundhed og adfærd undersøgt.
Høste fluelarver
BioConval-projektet havde et dobbelt formål. Det var dels et komposteringsforsøg, som undersøgte muligheden for at forbedre indholdet af plantetilgængelige næringsstoffer i fjerkrægødning, dels et fodringsforsøg, hvor det blev undersøgt, om de fluelarver , som indgik i komposteringsprocessen, kunne høstes og bruges som proteinfoder.
I forsøget indgik 450 daggamle hønekyllinger. De blev inddelt i tre grupper, der over en periode på otte uger blev fodret med tre foderblandinger med forskellige proteinkilder, nemlig fiskemel, fluelarvemel eller fluelarvemel plus friske fluelarver. Der blev tildelt 2-3 g friske larver per kylling en gang dagligt. Kyllingernes vægt og foderforbruget blev registreret hver anden uge. I slutningen af forsøget blev der udført en individuel frygttest på alle kyllinger.
Larver giver højeste tilvækst
Ifølge forskerne opnåede gruppen, der blev fodret med levende larver, den højeste tilvækst blandt de tre grupper. De åd cirka 6 g mindre blandingsfoder pr. dag, selv om de kun fik 2-3 g friske larver. Frygttesten viste desuden, at kyllingerne var mindre frygtsomme end kyllingerne i de andre to grupper.
Forsøget viste også, at fluelarvemel giver fuldt ud så god tilvækst som fiskemel, og derfor fint kan anvendes som alternativ proteinkilde i den økologiske produktion. Levende larver er altså som helhed et lovende fodermiddel både ernæringsmæssigt og især velfærdsmæssigt. Der er dog altid en vis smitterisiko forbundet med brugen af larver, som er dyrket i gødning. Derfor er der brug for at udvikle en egnet rensemetode, som kan minimere denne risiko.
