Abonnementsartikel

Det er sjældent, at en opgraderet og lidt dyrere modelversion stort set udkonkurrerer basisversionen af samme maskine, men med den nye MultiOne SL840DTP Double Speed er det tilfældet på det danske marked.

Årsagen er ifølge Tommy Kærgaard fra HCP Danmark, der importerer MultiOne, at den nye maskine kan køre 24 km/t.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder ikke meget, mens man læsser, klipper, rydder sne, eller hvad man nu bruger maskinen til, men når man skal fra en arbejdsopgave til den næste, så er det guld værd, at man kommer frem i en fart. En af de første købere var da også en landmand med tre gårde spredt i lokalområdet, siger Tommy Kærgaard.

Med den nye transmission med to gear, som gør det muligt at køre forholdsvist stærkt, uden at hydraulikolien bliver varm, følger en række andre produktopgraderinger, der gør SL840DTP velegnet til kunder med mange daglige arbejdsopgaver og arbejdstimer. Motorophænget er forbedret og eliminerer nu stort set alle vibrationer i kabinen, ratstammen er blevet justerbar, og der er kommet en elbetjent, hydraulisk P-bremse. De mere krævende kunder kan få aircondition i kabinen.

MultiOne SL840 DTP løfter cirka tre meter og klarer cirka 1.400 kg i armen.