Abonnementsartikel

Med afskaffelsen af forsyningssikkerhedsafgiften og en hastigt dalende oliepris kan forbrugere med oliefyr glæde sig over en mærkbar besparelse på varmekontoen. Glæden strækker sig også til de mange, der har fulgt regeringens plan med tilhørende tilskud og udskiftet oliefyret med mere CO2-venlige kilder til opvarmning.

Det ironiske er dog, at oliekundernes besparelse på afskaffelsen af forsyningssikkerhedsafgiften er langt større end eksempelvis varmepumpeejernes besparelse - omkring fire gange ifølge dr.dk. Og det går jo stik imod regeringens storstilede satsning på at komme væk fra fossile brændstoffer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men det skal ikke afholde Fritidsmarkedets læsere fra at kigge nærmere på temaet Energi og Miljø i denne udgave af bladet, hvor vi fortæller om vedvarende energiløsninger. Ganske vist står vi med en oliepris, der ikke er set lavere i mange år, men det kan hurtigt ændre sig.

Derfor bør alternativ energi og bioenergi stadig være interessant, og ved at tænke i mere miljørigtige løsninger kan den enkelte forbruger give sit lille, men vigtige bidrag til et bedre miljø og dermed være med til at begrænse CO2-udslippet.