Selv om olieprisen for tiden er raslet ned, er det gerne sådan, at energipriserne kun kender én vej - op. Derfor handler det om at fremtidssikre varmeforsyningen.
Sådan ræsonnerer kyllingefarmeren Heinz Lieder ved Karup. Han har i september 2014 sat et flisfyr op ved to af sine i alt fire kyllingestalde.
De fire stalde, hver på 2.000 kvadratmeter, befinder sig på to forskellige lokationer, og på det ene sted er der gennem længere tid blevet fyret med halm, så Heinz Lieder havde et erfaringsgrundlag, da det oliefyrede anlæg på den anden lokation skulle udskiftes med en form for biobrændsel.
- Der er noget mere arbejde med halmfyring, så jeg valgte flis, da det praktisk talt kører lige så automatisk som oliefyret, fortæller han.
Tænder og slukker efter behov
Der skal være cirka 34 graders varme, når de nyudklækkede kyllinger bliver sat ind i staldene, og derefter aftrappes temperaturen gradvist til 17-18 grader. Når rotationen er færdig efter 37-40 dage, skal temperaturen igen opad, når et nyt hold kyllinger sættes ind.
Anlægget tænder og slukker selv efter behov, og med en silo på små 60 kubikmeter løber fyret ikke tør for brændsel lige med det samme.
Askeskuffen har fået et beslag på, så den kan tømmes med en teleskoplæsser, og den tømmes samtidigt med, at nye kyllinger kommer ind i staldene - altså cirka hver 37. dag. Lieder kommer asken i møgbunken med strøelse og tilfører dermed sine marker værdifuld næring og kulstof.
- Det er ikke så meget, men det tæller jo alt sammen, tilføjer han med et smil.
Styrer fyret fra pc
Skulle uheldet være ude, får Heinz Lieder et opkald fra sin mobiltelefon, og hvis han vil ændre på fyrets indstilling, kan han styre det via sin pc - uanset hvor, han end befinder sig.
- Selvfølgelig har flisfyring noget med økonomi at gøre, men jeg vil da også gerne gøre noget for at vise hensyn over for miljøet, siger den midtjyske kyllingeavler om sit valg af biobrændsel.
Heinz Lieder forklarer desuden, at han har fået sat et røgrensningsanlæg på, hvilket fjerner de større sod- og støvpartikler.
Han regner med, at anlægget bliver betalt tilbage inden tre år, og hele installationen er udført af det lokale VVS-firma Guldhammer. Her siger projektleder Vagn Guldhammer, at selv om de svingende priser på olie og biobrændsel godt kan påvirke de økonomiske prognoser, vil en længere tilbagebetalingstid stadig gøre anlægget rentabelt.
- Anlægget skal kunne holde mindst 20 til 30 år, så selv om prisen på olie og biobrændsel skulle afvige meget fra normalen, er flisfyret stadig en god forretning, siger han.
Selv om Heinz Lieder har et halvt hundrede hektar med skov plus en nytilplantet energiskov på fire hektar, bliver han ikke selvforsynende med flis.
- Jeg regner med at selv kunne levere cirka 20 procent af brændslet. Resten købes ind, forklarer han.
Samarbejde med energikonsulent
Projekteringen er ligesom installationen udført af Guldhammer, og her fortæller Vagn Guldhammer, at staten yder et pænt tilskud til anlægs- og projekteringsudgifterne i forbindelse med udskiftning af oliefyr til fordel for biobrændselsfyr eller andre vedvarende energikilder - den såkaldte VE-ordning.
- VE-ordningen kan give helt op til 65 procent af etableringsomkostningerne, og det har vi i samarbejde med en energikonsulent søgt hjem fra Energistyrelsen, siger han og tilføjer, at netop skiftet fra olie til biobrændsel giver de fulde 65 procents tilskud.
Mere plads
Flisfyret er fra finske Veto, som fremstiller biobrændselsanlæg fra 30 kW til 1.000 kW. Anlæggene kan køre med træflis, træpiller og savsmuld. Flisen kan have en størrelse på op til 75 millimeter.
Heinz Lieder og hans kone Karin opdrætter hvert år cirka 1,1 millioner kyllinger i de fire kyllingestalde. Kyllingerne bliver slagtet på HKScan i Vinderup, som ligger cirka 35 kilometer derfra.
Der er et sted mellem 37.000 og 40.000 kyllinger pr. rotation, hvilket svarer til 37 til 40 dage.
Karin Lieder opdrætter som noget specielt de såkaldte majsplus-kyllinger. Disse kyllinger har mere plads, de får et tilskud af majs i foderet og de går i mere og tykkere strøelse. Ydermere kræver majsplus-konceptet en maksimal transporttid på en time fra stald til slagteri.
