Abonnementsartikel

Ofte bliver vildtagre og vildtremiser etableret på ukurante arealer eller langs hegn. En velkendt afgrøde til formålet er majs. Men hvorfor ikke prøve noget helt andet, som giver meget bedre forhold til dyr, fugle og insekter i agerlandet.

Sådan spørger Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK, i en pressemeddelelse, hvor foreningen tilbyder fem spændende frøblandinger til attraktive priser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Udover de fem blandinger til vildtagre har FRDK's netbbutik shopFRDK også Badischer majs og tre blandinger til randzoner. Desuden sælger shopFRDK også andre frø, der kan bruges til blandinger eller i renbestand.

Bestilling af vildtblandinger og frø til formålet kan ske frem til 25. februar 2015. Frøene bliver leveret senest 18. marts 2015.

Majs til alle typer vildt

shopFRDK's Badisher majs er specielt velegnet til vildtagre. Den sætter kolberne lavt - så lavt, at harer også kan få gavn af majsen, som ellers er godt vinterfoder til råvildt og kronvildt.

Karakteristisk for de fem vildtblandinger er, at de har flere end 10 forskellige arter af frø, som supplerer hinanden til en god, alsidig afgrøde.

Der er også arter i blandingerne, som samler kvælstof. Desuden er der korn, kålplanter og vilde urter. Nogle af blandingerne er kun egnet til vildtagre, der ligger i et år, mens andre er flerårige - helt op til fem år. På den måde kan man etablere det, man har brug for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Randzonerne understøtter biodiversiteten

Når det er et lovkrav, at der skal etableres randzoner, kan de lige så godt bruges til noget fornuftigt. Du kan derfor tilså dem med FRDK's randzoneblanding, som kaldes Blomstereng.

Blomstereng består af et miks af over 40 forskellige arter, der både er til glæde for insekter og fugle. I vinterhalvåret kan den desuden tjene som føde for diverse vilde dyr i agerlandet.

En anden blanding er Biotop-Mix, som består af over 50 arter. Den har samme egenskaber som Blomstereng. Til dem, der måske vil lade randzonerne afgræsse, er der en blanding Græs, som består af rajgræs, rødsvingel og fåresvingel.

For at handle i shopFRDK skal man være medlem af FRDK. Alle kan melde sig ind i foreningen via shopFRDK.