Med en vildtremise får man en enestående mulighed for at øge herlighedsværdien på ens areal. Hvis der allerede er vildt i området, kan vildtremisen bruges til at pleje dyrene, der i en velanlagt vildtremise finder ynglesteder, læ og dækning. Og hvis der ikke allerede er vildt i området, kan man efter kort tid opleve, at dyrene bliver tiltrukket af naturens spisekammer, som er en naturlig gevinst ved en forskelligartet og godt komponeret vildtremise.
Det er typisk harer, fasaner og råvildt, der bliver tiltrukket af en vildtremise, men beplantningen vil i de fleste tilfælde også tiltrække insekter og dermed fugle. Hvilke dyr og hvor mange dyr, der tiltrækkes, afhænger af den plante-sammensætning, der vælges.
- Du kan dog ikke vælge frit på alle hylder. Det er meget vigtigt at tage hensyn til lokale forhold på dit areal, forklarer skov- og landskabsingeniør Bo Schjødt Andersen fra Forstplant og tilføjer, at det kan være meget ressourcekrævende at bruge de forkerte planter på sit areal.
- Hvis der ikke er taget højde for jordbunden, vindforhold, nattefrost og de omkringliggende arealer, er der meget stor sandsynlighed for, at planterne ikke vil trives. Det kræver mandetimer at grave planterne op igen og dertil kommer udgifter til nye planter. Det er sjovest at vælge rigtigt første gang, så jeg vil til enhver tid anbefale, at man kontakter en uvildig plantespecialist og ikke lader sig forføre af billige planter, der ofte vil vise sig at være af ringe kvalitet, uddyber Bo Schjødt Andersen.
Åbent landskab
En vildtremise kan indgå som et element i et åbent landskab eller som en beplantning i eksisterende eller ny skov. Helt konkret gælder det om at skabe nogle områder, som vildtet tiltrækkes af og elsker at opholde sig i.
Forudsætningen for at vildtplejen lever op til formålet, kan kort skitseres i fire grundprincipper:
1. Solen skal lukkes ind i beplantningen. Det gøres bedst ved at skabe et åbent areal midt i remisen - på samme måde, som hvis yderste række af planterne i remisen plantes med form som en hestesko. Det giver mulighed for, at solen kan varme jorden op og giver gode levebetingelser for både planter og dyr.
2. Dernæst er det vigtigt at skabe læ ved at holde vinden ude. Det gøres med en randbeplantning af remisens yderste rækker. Her kan der sættes forskellige bær- og nøddebuske, der vil udgøre remisens fodpose. Planterne skal sættes relativt tæt - der bør ikke være mere end en meter mellem planterne og 1,5 meter mellem rækkerne.
Det ser flot ud, hvis buske af samme art samles, så der står to til fire efter hinanden i rækken. Når remisen er vokset til efter nogle år, vil det give den enkelte art karakter og vildtremisen vil se velanlagt ud.
For at få buskene godt fra start er det en god ide at plante nogle hjælpetræer, fordelt jævnt i fodposen. Det kan for eksempel være rødel, som fældes, når de er cirka fem meter høje. På det tidpunkt vil buskene være robúste nok til at klare sig selv, og der vil begynde at blive kamp om pladsen mellem buskene og hjælpetræerne.
3. En varieret plantesammensætning skaber et dynamisk udtryk og er flot at se på hele året. En lang blomstringsperiode og et festfyrværkeri af farver kan nydes, når træerne afmodnes i efteråret. Samtidig forlænges den periode, hvor dyrene kan forsyne sig med føde.
4. Når planterne er af forskellig art, tiltrækkes forskellige dyr, og planterne vil samtidig udgøre en mere varieret menu - både for det enkelte dyr og for forskellige dyrearter. Plantesammensætningen er altså med til at afgøre, hvilke dyr, der tiltrækkes til arealet. Cirka fem til syv meter inden for foderposen plantes små grupper af arter, der bærer frugt, nødder og bær. Det kan for eksempel være skovæble, vildpære eller hassel. Også her er det en god ide at få planterne godt fra start med hjælpetræer.
I remisens centrum skal der plantes to til tre grupper med nåletræer, der kan udgøre et nattesæde for fasanerne og skabe læ til råvildtet om vinteren. Hvis der skal kræses ekstra meget for vildtet, kan der etableres en fodermark i midten af remisen eller opstilles en foderhæk eller fodertønde.
Dyrere planter
Det er planternes størrelse, der afgør, hvor hurtigt effekten af den nyanlagte vildtremise vil kunne nydes. Det er lidt dyrere at vælge større og dermed ældre planter. Til gengæld er større planter typisk mere robuste og levedygtige end helt små og spæde planter.
- Den bedste effekt fås, hvis vildtremisen er på mindst 2.000 kvadratmeter, men mindre beplantninger kan også tiltrække vildt. Ønsker du en bestand af fasaner og råvildt hele året, skal beplantning være fra 5.000 og derover, siger Bo Schjødt Andersen.
