Abonnementsartikel

Det er Naturstyrelsen, der forpagter egnene i Skjern. Men hvem har ansvaret for, at lejerne overholder dyreværnsloven, og om kreaturerne på Lønborg Hede bliver behandlet korrekt i forhold til Dyreværnsloven og har adgang til læskure?

Det vil Esben Lunde Larsen fra Venstre gerne vide, og ifølge Fødevareministeriet, der har Dyreværnsloven som deres ansvarsområde, skal enhver, der holder dyr, sørge for, at dyrene behandles omsorgsfuldt, "herunder huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov":

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er således den, som holder dyrene, der har ansvaret for, at dyrene behandles forsvarligt og i overensstemmelse med dyreværnslovens bestemmelser, svarer ministeren.

Strøet leje

Ifølge Dyreværnslovens skal dyr sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, og på den baggrund er der opstillet en række generelle retningslinjer om hold af ude gående dyr:

- Efter retningslinjerne skal dyr, der går ude hele døgnet, blandt andet have adgang til et læskur eller en bygning, hvor dyrene samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, medmindre det konkret vurderes, at de naturlige forhold kan skaffe dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til beskyttelsen ved et læskur eller en bygning. Bestemmelsen opstiller således ikke et absolut krav om, at der i alle tilfælde skal være et læskur eller en bygning. Det beror på en konkret vurdering, meddeler fødevareminister Dan Jørgensen.

Græsningsaftaler

I forhold til de konkrete forhold på Lønborg Hede og i Ringkøbing-Skjern Kommune forklarer ministeren, at Naurstyrelsen administrerer arealerne i både Skjern Enge og Lønborg Hede og sikrer driften af arealerne via private landmænd ved forpagtnings- og græsningsaftaler:

- Det er dyreholders ansvar, at sikre dyrenes velfærd. På Lønborg Hede er arealerne udlejet via græsningsaftaler, hvor det i kontrakterne endvidere er præciseret, at landmanden er ansvarlig for at sikre tilsyn med dyrene. Det kan i øvrigt oplyses, at i forhold til problematikken om læskure, at dyrene på trods af det milde vejr, blev hjemtaget inden 1. december 2014, og der er derfor ikke tale om, at der er ude gående dyr på Lønborg Hede i vinterperioden, hedder det videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener ligeledes, at der ikke er kritisable forhold i Skjern Enge, hvor Naturstyrelsen har foretaget en besigtigelse