Netop nu i det tidlige forår kan man på skovturen støde på vandmandslignende klatter ude i naturen. Slimklatterne kaldes også for stjernesnot, og den geleagtige substans stjernesnot opstår, når rovfugle som musvåger eller spurvehøge fortærer en drægtig frø og efterfølgende gylper frøens æggeleder og æg op.
Sådan beskriver Naturstyrelsen fænomenet, som primært opstår i milde perioder i vinterhalvåret, hvor frøerne vågner af deres dvale og dukker frem fra deres vinterskjul. Normalt tilbringer frøen vinteren nedgravet i jorden eller gemt i mudderet på bunden af en sø. Det kan lade sig gøre, da frøerne kan trække vejret gennem huden. Men vinterfrøer, der er vågnet af dvalen, er ret sløve og bliver ofte bytte for rovdyr og -fugle, og dermed er der større muligheder for at opleve stjernesnot i skovbunden.
- Frøernes æg er omgivet af et slimlag, der svulmer op og beskytter ægget, når det bliver lagt i vandet. Men det samme sker, hvis ægget kommer ned i maven på en rovfugl. Så inden det sker, og rovfuglen måske får mavepine, gylper rovfuglen æggelederen op igen. Og så er det, at man kan finde det som stjernesnot i skovbunden, fortæller Marie Roland, naturvejleder i Naturstyrelsen.
