Abonnementsartikel

Naturstyrelsen ser mårhunden som en trussel mod andre dyrearter og har derfor besluttet, at den skal udryddes med udgangen af 2015, da den ikke hører naturligt hjemme i Danmark.

Men det lille sky natdyr er ikke sådan at få ram på, selv om Naturstyrelsen samarbejder med Danmarks Jægerforbund om at få udryddet dyret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er godt, at vi skal udrydde mårhunden i Danmark, men jeg mener ikke, at det er realistisk i forhold til den indsats, der er gjort til dato, siger Claus Lind, formand i Danmarks Jægerforbund, til dr.dk.

Dyret Judas

Den primære metode til at fange dyrene er et såkaldt judasdyr. Det er en mårhund, som jægerne har fange og efterfølgende udstyrer med en gps, inden mårhunden sættes ud i naturen igen.

Judasdyret opsøger så sine artsfælder og afslører på den måde, hvor jægerne kan finde andre mårhunde.

Mårhunden er på størrelse med en ræv og måler 50-80 centimeter uden hale. Den vejer op til 10 kg. Læs mere om mårhunden på Naturstyrelsens hjemmeside.

Bæver breder sig

Også bæveren er kommet i kikkertsigtet, idet bestanden af det dæmningsbyggende dyr vokser støt og breder sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder en øget risiko for oversvømmelse af marker. Derfor skal antallet af bævere reduceres ved jagt. Læs historien på maskinbladet.