Abonnementsartikel

Roskilde Dyrskue er mere end dyr og glade dage. Maskinudstillingen lægger hvert år beslag på en stor del af Dyrskuepladsen, og i år er salget at de 150 stande på udstillingen gået rigtig godt:

- Det er i år gået overraskende hurtigt med at sælge stande i maskinudstillingen. Vi er meget tæt på at kunne melde udsolgt, og det er i hvert fald en måned tidligere end sidste år, fortæller Niels Mathiasen, der er udstillingskoordinator på Roskilde Dyrskue.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Økologien fejres

Roskilde Dyrskue vil også præsentere den økologiske mangfoldighed for de cirka 90.000 gæster, der hvert år besøger skuet.

Økologiske producenter opfordres derfor til at være med på årets Økocamp, hvor økologien og dens 25 års fødselsdag fejres.

Fødevareudstillingen skal være tro mod Roskilde Dyrskues kerneværdi om at vise dansk landbrug, og derfor skal de primære råvarer eller den lokale forarbejdning hos producenterne stamme fra Danmark.

Fortælling siger noget om den historie, alle fødevarer besidder, og de historier vil arrangørerne gerne have, at udstillerne fortæller om på standene.

I Spisekammerets Madværksted får producenterne mulighed for, at deres produkter bliver anvendt i madværkstedet, hvor dyrskuegæsterne kan dufte, smage og tilberede inspirerende retter med produkterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Roskilde Dyrskue finder sted i perioden 5.-7. juni.