Abonnementsartikel

Fødevareteltet med præsentation af sønderjyske specialiteter på Det sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa blev en stor succes i 2014, og det bliver yderligere udbygget på det kommende skue, som finder sted i dagene fredag den 29. og lørdag den 30. maj. Det oplyser formanden for fællesdyrskuet, Jørgen Popp Petersen.

Han håber, at skuet kan følge op på TV2's program "Danmarks Bedste Amatørkokke", hvor sønderjyske Nelly Riggelsen og Rikke Buthler bød på sønderjyske specialiteter. De er begge involveret i fødevareteltet på dyrskuet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi oplevede sidste år en meget stor interesse fra vores gæster for udbuddet af fødevarer, og det har vi taget konsekvensen af ved at gøre teltet større og udbygge aktiviteten, siger Jørgen Popp Petersen.

Allerede nu er planlægningen af dyrskuet i 2015 i fuld gang, og tovholder på skuet, Erik Nissen, glæder sig over, at de fleste af alle standpladserne allerede er solgt.

- Vi havde sidste år mange på venteliste til at få en plads på skuet, og allerede nu tegner det til, at interessen for at udstille på fællesdyrskuet er mindst lige så stor i år. Det er glædeligt, at udstillerne bakker op om skuet, siger Erik Nissen.jf