Abonnementsartikel

Dolle Nordic A/S lancerede sidste år en modulopbygget terrasse i galvaniseret stål, men kunderne vil også have den i sortlakeret står, så det ønske efterkommer Dolle Nordic nu.

- Der bliver også i den sorte udgave brugt galvaniseret stål, som pulverlakeres, så det bliver en meget holdbar løsning, siger marketingchef Helle Weessgaard fra Dolle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Baggrunden for lanceringen skyldes blandt andet en undersøgelse på Facebook.

- Vi har lavet en undersøgelse, som er blevet besvaret af 627 personer, hvoraf 77 procent var mest positive over for den sorte terrasse, så vi er virkelig spændte på, hvad danskerne vil vælge, når terrassen skal bestilles, fortæller Francois Grimal, der er administrerende direktør for Dolle Nordic A/S.

- Vi er dog nødt til at fortælle, at vores terrasse findes, så vi har valgt for første gang at investere kraftigt i markedsføring, siger Francois Grimal og oplyser, at Dolle fra april har iværksat en landsdækkende marketing kampagne i såvel tv, online som i få udvalgte trykte livsstilsmagasiner.

Dolle har ydermere investeret flere end 650.000 kroner i en brugervenlig konfigurator, så kunderne nemt og hurtigt kan få en pris på netop deres drømmeterrasse.

Nem at sætte op

Dolle-terrassen er en modulopbygget gør-det-selv terrasse, som er nem at sætte op selv eller hurtig for en håndværker at montere. Terrassen er designet specielt til huse med høj kælder/stue eller skrånende grund (træterrasse hævet).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved køb af en terrasse fra Dolle slipper man for spekulationer om konstruktion, holdbarhed og sikkerhed, idet Dolle har taget de svære valg på forhånd og gør det nemt at bygge en træterrasse.

I 2014 blev terrassen solgt udelukkende via det professionelle marked gennem XL og Stark, men i år er Silvan og Davidsen også kommet på som forhandlere. I Silvan bliver der etableret seks store udstillingsterrasser i Tilst, Aalborg, Fredericia, Slagelse, Valby og Frederikssund. Ligeledes kommer der mindre udstillinger i de andre Silvan varehuse og i fem udvalgte Davidsen butikker.