Abonnementsartikel

Jagt på truede arter i Afrika tømmer kontinentet for sjældne dyr, og det vil flyselskabet South African Airways, SAA, ikke medvirke til.

Derfor vil selskabet ikke længere transportere jagttrofæer som elefant, løve, tiger, og næsehorn. Det fremgår af www.wildlifenews.uk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landechef Tim Clyde-Smith fra SAA udtalte ved en pressekonference for nylig, at jagt på truede arter er blevet et stort problem i Afrika.

- I samråd med centrale myndigheder vil SAA ikke længere understøtte storvildtjægere ved at fragte deres trofæer tilbage til deres hjemlande. Langt de fleste turister besøger Afrika for at se det vidunderlige dyreliv. Vi anser det for vores pligt at være med til, at dyrelivet bevares for kommende generationer. Derfor vil vi ikke medvirke til, at denne vidunderlige ressource udsættes for fare, forklarede Tim Clyde-Smith.