Abonnementsartikel

Det lyder næsten for godt til at være sandt for især en børnefamilie: Bo gratis i fire måneder, fri bil og fri institutionsplads. Plus gratis medlemskab af den lokale idrætsforening og mange andre goder.

Men sådan har ildsjæle i landsbyen Bonderup ved Fjerritslev valgt at gøre for at tiltrække børnefamilier, og familien Lauth fra storbyen Aalborg var i ansøgerfeltet og rykkede den 1. maj ind i det 130 kvadratmeter store hus.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er blevet godt modtaget her i byen og kender allerede en hel del, fortæller den 28-årige Kasper Lauth.

Bliver boende

Sammen med hustruen Line og lille Clara på 5,5 måneder glæder han sig til at afprøve livet på landet.

- Selv om vi ikke har boet her så længe, kan jeg da godt forestille mig, at vi bliver boende - også efter at gratisperioden er overstået, siger Kasper Lauth. Han er i lære som kleinsmed i Aalborg og kører hver dag den 45 minutter lange vej til arbejde i den bil, som familien har fået stillet gratis til rådighed i fire måneder.

- Vi havde en bil i forvejen, men det er altså nødvndigt med to biler, når man bor her ude på landet, fortæller Kasper Lauth.

Vil bevare skolen

Familien er rykket ind i huset som en del af projekt "Landsby på prøve", hvor lokale firmaer og foreninger i byen er gået sammen i en udviklingsgruppe om at betale tilflytternes husleje og bil de første fire måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Børnepasning er også gratis, de får havehjælp kvit og frit, og familien får et gratis medlemskab til idrætsforeningen.

Idéen er udsprunget fra ønsket om at bevare den lokale skole ved at tiltrække børnefamilier.

Den udvalgte ansøgerfamilie kommer fra Aalborg, og netop storbyfamilier er den målgruppe, som den lokale udviklingsgruppe sigter på.

- Vi vil gerne have, at folk fra byerne rykker herud, så vi var ovenud lykkelige over, at familien Lauth var i ansøgerfeltet, fortæller udviklingsgruppens talskvinde, Anne Ringgren.

Ifølge udviklingsgruppen er den samlede præmiesum rundt regnet 35.000 kroner ved en familie, der tæller to voksne og to børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oprindelig var planen, at yderligere en familie skulle tilbydes fri bolig, bil og børnehaveplads til september, men denne plan er ifølge Anne Ringgren udskudt indtil videre.