Abonnementsartikel

Medvind er en god ting - også når man arbejder i strøbranchen. Det har den unge Jesper Feldbak oplevet i sin karriere i firmaet Bio Pilestrø i Ikast.

Det er nemlig sådan, at den strøelse, som han sammen med sin bror og en kompagnon har udviklet fra energipil, er gået hen og blevet en succes - især blandt hesteavlere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har ikke mere på lager nu, og kunderne er skrevet op til leverance i den nye sæson til august, fortæller Jesper Feldbak.

På Hest & Ryttermessen i marts udstillede det nystartede firma for første gang, og her oplevede Jesper Feldbak stor interesse for produktet.

- Vi fik en overvældende god respons med 200 kunder i løbet af de tre dage, som messen varede, siger han og tilføjer, at kunderne er så glade for produktet, at langt de fleste er vendt tilbage efter nye forsyninger.

Udstiller på Landsskuet

Succesen har medført, at op mod 2.000 heste nu går på strøelse fra Bio Pilestrø, lyder vurderingen fra Jesper Feldbak.

Og flere kommer med stor sandsynlighed til, når han drager til Herning for at udstille på Landsskuet sammen med pileplantningsfirmaet Danling Growing.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et eksporteventyr lurer måske også om hjørnet, for Jesper Feldbak og hans kolleger i Danling Growing pusler med planer om at markedsføre sig i Skandinavien og i de europæiske nabolande.

- Det er dog vigtigt at holde fast i, at strøelsen er et danskproduceret, bæredygtigt alternativ til traditionel strøelse, siger han.

Gøre tømningen lettere

Sækkene med pilestrø vejer 400 kg, så Jesper Feldbak overvejer at konstruere et stativ med talje, som sækken kan løftes op i og derved gøre tømningen lettere.

- Derudover arbejder vi også med en løsning med 20 kilos sække til kunder med en enkelt eller få heste, tilføjer han..