Abonnementsartikel

FSI power-tech har gjort stubfræsere til et speciale. På virksomhedens hjemsted i Tørring udvikles og produceres stubfræsere og rodfræsere i mange forskellige udgaver.

En af nyskabelserne er den opdaterede B28-470, som er en selvkørende stubfræser med en nyudviklet motor med elektronisk styret benzinindsprøjtning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Den bliver billigere i drift og får en mere stabil motorgang samtidigt med, at den har fået flere kræfter end tidligere, siger medejer af FSI power-tech, Henning Schmidt, om stubfræserens 28 hes­tekræfter stærke Subaru-motor.

Stopper omgående

Udover den nye motor har sikkerheden også fået et løft, idet et sikkerhedshåndtag har fået plads ved betjeningspanelet, og håndtaget fungerer som en dødmandsknap i et tog. Hvis det slippes, stopper fræseren med det samme. En elektromagnetisk kobling sørger nemlig for hurtigt og sikkert stop af fræserskiven.

- Det betyder, at operatøren ikke kan forlade sin plads, uden at fræseren stopper, forklarer Henning Schmidt, der viste den nye model på Roskilde Dyrskue.

B28-470 har en arbejdsbredde på 1,35 meter og en transportbredde på kun 0,8 meter.

Fræseren leveres også i en dieseludgave, D30-470, med en vandkølet Kubotamotor på 30 hestekræfter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover flere udgaver af selvkørende stub- og rodfræsere fremstiller FSI power-tech også hydrauliske samt traktordrevne modeller.