Abonnementsartikel

Viking introducerer nu de elektriske kompostkværne, GE 135 L og den lidt større version GE 140 L.

Begge maskiner er udstyret med en højeffektiv snitvalse, der effektivt maser grene med en tykkelse på op til 4 cm til højkomposterbart materiale. Denne teknologi reducerer støjgener mærkbart og giver mikroorganismer mulighed for endnu hurtigere at kompostere materialet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Viking hører de nye kompostkværne til blandt markedets mest støjsvage.

Maskinerne er udstyret med en kløverbladsformet åbning, der letter den automatiske indtrækning af snitvalsen, uanset hvor mange grene der stikker ud til alle sider.

- Det er imponerende at se, hvor hurtigt maskinen arbejder - selv med meget tykke grene, siger marketingkoordinator hos Stihl, Henriette L. Duelund.

Skulle en gren sidde lidt på tværs, sørger et automatisk bak-gear for at skubbe den lidt op og ned, til den kommer igennem.

- Maskinerne flyttes nemt, idet de er udstyret med et kraftigt understel og gode hjul. På den måde skånes arme og ryg, når der arbejdes forskellige steder i haven, fortsætter Henriette L. Duelund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kompostkværnene er udstyret med en 60 liters gennemsigtig beholder, der sørger for, at det komposterede materiale uden spild kan transporteres til kompostbunken. Modellen GE 140 L er optimalt pladsbesparende ved opbevaring, idet maskinen kan klappes ned i selve beholderen.