Abonnementsartikel

Blandt 3.000 håbefulde ansøgere blev Andrea Tram fra Aalborg og Magnus Malfilatre fra Gilleleje udvalgt til Danmarks måske mest eftertragtede sommerjob: De får løn for at holde øje med, at Husqvarnas robotplæneklipper Automower gør sit arbejde ordentligt.

- Responsen på Husqvarnas sommerjob har været overvældende. Et døgn efter vi havde opslået stillingen på vores Facebookside, havde vi allerede modtaget de første 300 ansøgninger. Opslaget endte med at blive delt næsten 1.000 gange og fik 1.500 likes alene på Husqvarnas facebookside, fortæller Jakob B. Hansen, administrerende direktør for Husqvarna Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi endte med at have omkring 3.000 ansøgere til jobbet og endte med ansætte to personer. Vi kan med to medarbejdere bedre dække flere timer i Tivolis åbningstid, forklarer Jakob B. Hansen.

De glade nyansatte

Andrea Tram fra Aalborg og Magnus Malfilatre fra Gilleleje er de glade nyansatte, der netop er begyndt deres fire ugers sommerjob som græsvogtere for Husqvarnas Automower.

- Jeg har glædet mig helt vildt. Jeg læser til civilingeniør i elektronik og IT på Aalborg Universitet og er nok lidt en gadgetnørd. Jeg synes, at teknikken bag robotplæneklipperen er fascinerende. Så jeg håber, at jeg både kan få slappet af og lært lidt mere om robotteknologi i løbet af arbejdstiden, fortæller 22-årige Andrea Tram, der til dagligt bor i Aalborg. 20-årige Magnus Malfilatre tilføjer:

- Husqvarnas sommerjob er et drømmejob. Jeg bliver betalt for at holde øje med en plæne, der passes af en robotplæneklipper. Normalt dyrker jeg meget sport, så det bliver fedt med et sommerjob, hvor jeg bare kan slappe af, nyde den særlige Tivolistemning og falde i snak med forbipasserende. Det bliver sjovt at høre deres kommentarer til, at jeg sidder der på plænen.

De unge mennesker skal passe plæneklipperen frem til den 2. august og skriver på Husqvarnas facebookside om deres oplevelser i Tivoli.