Abonnementsartikel

Hækken eller hegnet kan give diskussioner og ligefrem skænderier mellem naboer. Bag hjemmets fire vægge kan bølgerne sikkert også gå højt om, hvordan haven skal indhegnes.

Boligportalen Bolius har en række artikler og videoer på sin hjemmeside, www.bolius.dk, hvor boligejere kan få gode råd til at slippe nogenlunde helskindet igennem de problemer, som hegnets eller hækkens udformning kan give anledning til.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er således vigtigt at kende reglerne for klipning af hæk i de tre typer skel, vi har, for man må ikke bare klippe hækken til naboen efter forgodtbefindende.

Tre typer hegn

Hegnsloven skelner mellem tre typer hegn: Fælleshegn, der står lige i skellet. Eget hegn følger skellinjen, men i en afstand af op til 1,75 meter fra skellet. Endelig er det det indre hegn, der ikke følger skellet eller står længere inde på ens grund end 1,75 meter fra skellet.

For fælleshegn gælder det om at blive enig med naboen. Du og din nabo må selv bestemme hækkens højde, så længe der ikke er særlige regler i lokalplaner eller servitutter for jeres område. Dog gælder en makshøjde på to meter, medmindre naboerne er enige om ekstra højde.

Hækken skal klippes en gang om året. Naboerne skal deles om ansvaret for at passe hækken. Går der hårdknude i samarbejdet, har man ret til at klippe hækken ned til den aftalte højde én gang om året.

Hvis naboerne ikke kan blive enige, kan det lokale hegnssyn afgøre hækkens højde, og afgørelsen vil typisk ende på 1,8 meter. Se mere om hegn på www.bolius.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tæt med det samme

For at slippe for eventuelt bøvl med naboer om højde og den årlige klipning kan man overveje at sætte et plankeværk eller fast hegn op.

Her får man den ønskede højde og tæthed med det samme. Til gengæld kræver det mere vedligeholdelse end et levende hegn.

Men plankeværket har også den fordel, at det ikke kræver lige så meget plads som et levende hegn eller en hæk.

Dog kan et boligkvarter med mange plankeværker virke goldt og kedeligt, og det viser ikke årstidernes skiften, sådan som et levende hegn eller en hæk gør.

Bolius har produceret en tv-serie, der tager hele turen med opsætning af hegn fra de første stolper og til sidste skrue.