Abonnementsartikel

Nu skal det være slut med klæg og hestebremser på Freya Helmersens miniature-heste, for den 15-årige skoleelev fra Nordsjælland har nemlig vundet en H-Trap-fælde til bekæmpelse af klæg og hestebremser i Fritidsmarkedets fotokonkurrence "Min hest"

- Billedet er taget sidste sommer, hvor jeg var en tur i skoven med mit føl Calle, fortæller Freya Helmersen, der fik hjælp af sin jævnaldrende veninde Anastasia til at tage billedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Freya har en drøm om at uddanne sig til både veterinærsygeplejerske og fotograf, når hun er færdig med gymnasiet.

- Jeg er vild med heste og vild med at fotografere, så jeg er rigtig glad for at have vundet konkurrencen, siger den unge fotografspire. Hun har indsendt flere billeder til konkurrencen, som kan ses på Fritidsmarkedets hjemmeside. Her kan de mange andre gode billeder af læsernes heste også ses.

H-Fælden, der er sponsoreret af firmaet Tanaco, reducerer antallet af stikfluer til et absolut minimum - helt uden brug af kemikalier. H-Trap kan dække et areal på op til 100 x 100 meter og har en værdi på 1.499 med moms.

Læs mere om H-Trap på Tanacos hjemmeside.