Abonnementsartikel

Ufo'er ved juletræsmesser hører til sjældenhederne, men ikke desto mindre blev et ufo-lignende værktøj præsenteret på Langesø-messen i går.

Værktøjet, UFO Cutter, skal ifølge opfinderen Bernt Ranfelt gøre det lidt lettere at håndtere juletræsnettet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er udformet sådan, at man med en håndbevægelse sprætter nettet op, kunne opfinderen fortælle ved sin stand.

Han forklarede, at værktøjet udover at udnette hurtigt også skåner ryggen og sikrer, at juletræet ikke beskadiges under udnetning.

Bernt Ranfelt har en mindre juletræsproduktion ved Aarhus, og når hans produktion ikke kan følge med efterspørgslen, henter han nettede træer hos andre juletræsproducenter.

- Det plejer at være mine store børn, der tager nettene af, men for et par år siden kunne børnene ikke hjælpe, og så måtte jeg selv til det. Og det var et meget hårdere arbejde, end jeg havde forestillet mig, siger Bernt Ranfelt.

Hårdt arbejde har det med at fremme trangen til at opfinde noget, der gør livet lettere, hvilket også var årsagen til, at den revisoruddannede juletræsproducent satte sig ned og tænkte over, hvordan en kniv til at skære nettene op med kunne udformes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var sværere, end jeg havde regnet med, og det har taget mig et par år at udvikle den endelige model, uddyber Bernt Ranfelt og tilføjer, at han har fået patent på sin UFO Cutter.

Og som de mange besøgende kunne se på juletræs- og skovmessen på Langesø Gods fungerede hans opfindelse efter hensigten.

Se flere billeder fra Langesømessen på Fritidsmarkedets facebookside.