Abonnementsartikel

Den nye vinkelsliber M18 Fuel fra Milwaukee er ifølge producenten den første batteridrevne vinkelsliber på markedet med motorbremse, som stopper skiven på under to sekunder.

Teknikken giver større sikkerhed på arbejdspladsen, og samtidigt er M18 Fuel den eneste 18 Volts maskine på markedet med kraft nok til at slibe, skære og overfladebehandle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har ikke kun sikret, at skiven stopper på under to sekunder med Rapidstop-motorbremsen og reduceret kickback-effekten, vi har også elimineret risikoen for at falde i ledningerne ved at producere verdens markedets første batteridrevne vinkelsliber med bremse, udtaler produktchef Jochen Herterich fra Milwaukee Europe i en pressemeddelelse.

Ydelse på højt niveau

Den nye batteridrevne vinkelsliber har samme solide metalgearkasse som Milwaukees vinkelslibere med ledning, og der kan derfor forventes ydelse og holdbarhed på et højt niveau.

I tillæg er M18 Fuel-vinkelsliberen et nøgle/værktøjsfrit produkt. Uanset om skærmen skal justeres, eller der skal skiftes skiver, kan det gøres problemfrit uden brug af noget ekstra tilbehør.

For at øge komforten og reducere belastningen på brugeren er vægten optimalt afbalanceret, ligesom den kommer med anti-vibrationshåndtag og en ekstremt slank krop, så den passer perfekt i hånden på brugeren.

Den nye M18 Fuel vinkelsliber med motorbremse er kompatibel med hele M18-systemet, der nu tilbyder over 70 batteridrevne lithium-Ion produkter - alle drevet af samme batteri.