Abonnementsartikel

De nye tilskudsregler til husstandsvindmøller giver travlhed hos Danmarks Vindmølleforening, der modtager mange spørgsmål om opstilling af de mindre møller.

Og markedet er ikke helt let at overskue - flere har ifølge branchebladet Naturlig Energi på den hårde måde fundet ud af, at man ikke kritikløst blot bør købe en mindre mølle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Typegodkendelsen fra Energistyrelsen, i daglig tale kendt som Risø-godkendelsen, bruges ofte som et blåt stempel, men det er det ikke, understreger teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver. Godkendelsen hviler alene på en gennemgang af møllen sikkerhedsmæssigt, så man i bedste fald undgår, at dele af møllen falder ned.

- Men det er ingen garanti imod skader, hvilket vi har masser af eksempler på. Den begrænsede godkendelse er udtryk for, hvad man kan få for det, som fabrikanterne kan betale for en godkendelse med den begrænsede indtjening, der er på at sælge husstandsmøller i Danmark, forklarer Strange Skriver og tilføjer, at der i øvrigt er forskel på kvaliteten af de godkendte møller.

- Det kan man se på, at nogle er solidt bygget med mere jern og stål end andre, der er mere spinkle og skrabede, siger han.

Dertil kommer, at der også sælges møller, som ikke er typegodkendte, og som altså ifølge loven ikke opstilles. Når de alligevel bliver det, er årsagen, at ikke alle kommuner er klar over reglerne. jf