Abonnementsartikel

Panasonic har netop lanceret en ny udgave af den kendte Flagship-varmepumpe, som er en af de mest solgte luft-luft varmepumper i Norden. Modellen har den højeste SCOP og ErP-mærkning og er den mest støjsvage på det nordiske marked.

SCOP-værdien, Seasonal Coefficient Of Performance, giver et retvisende billede af varmepumpens effektivitet, idet den definerer varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte variationer. En SCOP-værdi på 4,8 betyder for eksempel, at varmepumpen i gennemsnit leverer 4,8 gange så meget energi end den elektriske energi, den bruger.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

ErP står for "energirelaterede produkter" og er en ny europæisk energilovgivning, som du kan læse mere om på side 18 i denne avis. Loven har temmelig strenge krav til energieffektiviteten for varme- og varmtvandsløsninger.

- Med den nye model viderefører vi successen fra vores tidligere Flagship-modeller. Flagship er den mest solgte, driftssikre og anbefalede luft-luft varmepumper i hele Norden, siger produktchef Tomas Bærholm, Panasonic Heating and Cooling Danmark, i en pressemeddelelse.

- Men hos Panasonic stopper vi aldrig med at udvikle vores produkter, så vi har forbedret Flagship, hvor vi kunne. Det betyder, at den nu har branchens højeste SCOP og det laveste lydniveau - kun 18dB, hvilket svarer til lyden af blade, der rasler i vinden, tilføjer Tomas Bærholm.