Abonnementsartikel

Når vi skal skabe noget personligt, er en enkel og solid base et godt udgangspunkt. Vision fra Tvis Køkkener rammer med sit klassiske og enkle udtryk perfekt ind i tidens indretningstrend, hvor personligheden træder ind i køkkenet ved brug af alverdens tilbehør.

- Vi trækker alt fra stuens tæpper, plakater og planter ind som dekoration i køkkenet, hvis du altså ikke er den gastronomiske feinschmecker, der investerer i lækre kobbergryder, massive skærebrætter i træ, fede kogebøger og unikke knive. Alt sammen personligt værktøj og yndlingsting, som tilfører personlighed til køkkenet, siger Marlene Hougaard fra Tvis Køkkener i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Tvis Køkkeners nye design Vision udståler enkelhed med både rene linjer og en nordisk farvepalette i hvide og grå farvetoner, som danner den enkle baggrund for at være sin egen boligstylist.

Samtidig er Vision et slidstærkt køkken fremstillet i laminat, der hverken påvirkes af fugt eller varme, og det befinder sig derfor også i et fornuftigt prissegment.

- Personligt er jeg vild med grafik, trædyr, mit favorit-køkkengrej og mine kogebøger, som jeg derfor har valgt at tilføre til mit eget køkken. For mig er det disse ting, som giver køkkenet liv, siger Marlene Hougaard.jf