Abonnementsartikel

Et køkkenbord af massivt træ tilfører køkkenet værdier som natur, håndværk, soliditet og oprigtighed. Og nu kan der også komme kvaliteter som elegance og patina på bordet.

Trip Trap WoodCare udvider nu sin serie af køkkenbordsolier med en nyudviklet grå version. Nyheden hedder "Trip Trap Køkkenbordsolie Grå" og er en grå-pigmenteret specialolie, der både giver træet et elegant rustikt look - og en effektiv beskyttelse mod vand, snavs og fedtstoffer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den grå farve er transparent, så træets årestrukturer og knaster træder tydeligt frem gennem den nye beskyttede overflade. Herved får bordet det eftertragtede patinerede drivtømmer-look, der på smukkeste vis fungerer som et rustikt krydderi til det moderne køkken.

Ingen skadelige stoffer

"Trip Trap Køkkenbordsolie Grå" kan anvendes på alle ubehandlede og afslebne overflader, og olien er testet og godkendt af den amerikanske sundhedsmyndighed, FDA. Denne godkendelse giver ifølge TripTrap sikkerhed for, at olien ikke indeholder skadelige stoffer eller andre stoffer, der kan vaskes ud og efterfølgende identificeres i fødevarer, der har været i kontakt med olien. Der er altså ingen sundhedsrisiko ved at anvende produktet i et køkken.

Trip Trap WoodCares produkter sælges landet over gennem førende byggemarkeder, tømmerhandler og farvehandler. Trip Trap køkkenbordsolie findes også i varianterne natur, hvid og mahogni.