Abonnementsartikel

I tåge, regn og dårlig sigtbarhed lykkedes det i går, torsdag den 6. november, for den specialbyggede Viking T6 plæneklipper at slå den tidligere verdensrekord på 187,6 kilometer i timen med 215 kilometer i timen.

Rekorden blev sat ved Torp lufthavn i Sandefjord i Norge og bag rattet sad rallykøreren Pekka Lundefaret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vejen er glat på grund af det våde føre, og hjulene sprøjter vand i motoren. Før jeg er kommet højt nok op i fart, er motoren fuld af vand, og vi må køre i pit, sagde Lundefaret efter første tur.

Det norske team gav imidlertid ikke op, og Lundefaret fik en time til at sætte rekorden mellem to flylandinger i lufthavnen.

Altså blev plæneklipperen sat igang med anden tur, og også her gik turen som planlagt, og hastighedsmålingerne fra Norges Bilsportsforbund viste, at gennemsnitshastigheden over de to ture blev henholdsvis 212,729 kilometer i timen og 217,205 kilometer i timen. Totalt snit og dermed ny verdensrekord blev således 214,967 kilometer i timen.

Se en video af rekordforsøget her.

V8 med 408 hestekræfter

Plæneklipperen, der er bygget af Norwegian Speed Factory, har en V8-motor på 408 hestekræfter og 590 Newtonmeter. Den vejer i omegnen af 500 kg og har hjul fra en Formel 3-racer. I det som sædvanligvis er en græsopsamler, finder man i denne model kølersystemet og benzintanken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at kunne slå verdensrekorden skal plæneklipperen i det ydre minde om en ganske almindelig plæneklipper med tanke på farver, designdetaljer samt ydre mål. Derudover skal den naturligvis kunne klippe græs, hvilken denne model også kan. Klippeaggregatet er batteridrevet og fungerer ved hjælp af et lithium-Ion batteri, som iøvrigt kan benyttes til Stihl og Vikings samlede akku-serie.