Abonnementsartikel

App'en "Min Landsby" lanceres i dag i Lemvig Kommune, hvor otte byers digitale platforme og Facebook-sider samles ét sted.

Der er fire funktioner i den nye app: Nyheder, kalender, lift og kort. App'en inddrager blandt andet GoMore, så det bliver muligt at søge og tilbyde lift. Kortet giver turister mulighed for at danne sig et overblik over områdets seværdigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er nogle usynlige barrierer mellem landsbyer, og med app'en kan man få information om, hvad der sker på tværs af byer, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, til dr.dk.

Spredes til hele landet

Heino Smed Sørensen, medindehaver af hjemmesiden www.minlandsby.dk, som står bag app'en, har en klar ambition med projektet.

- Vi vil gerne lave et nyt socialt medie for landsbyer, så vi kan bruge hinandens ressourcer på en ny og smart måde, siger han.

Ambitionen med app'en er, at den ikke kun skal begrænse sig til Vestjylland.

- Vi starter i Lemvig Kommune, og så har vi en forventning om, at det her skal sprede sig til hele landet, siger Heino Smed Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere om app'en på www.minlandsby.dk