Abonnementsartikel

Vintertøjet er som regel tykt og kraftigt, og som forældre vil man selvfølgelig sikre sig, at barnet ikke fryser. Men en undersøgelse viser, at 38 procent af alle forældre ikke tager overtøjet af deres børn, inden de spændes fast i autostolen. Det kan gå ud over trafiksikkerheden for barnet. Det oplyser Webasto, der fremstiller bilvarmere, i en pressemeddelelse.

Årsagen er, at vintertøj fylder godt i autostolen, og dermed gør det svært at stramme selerne ordentligt til. Typisk betyder vintertøjet, at man mangler at stramme selerne med flere centimeter, før barnet er ordentligt spændt fast. Hver manglende centimeter øger risikoen for skader.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Negativ påvirkning

Den tyske bilorganisationen ADAC, der svarer til danske FDM, advarer ligefrem mod at spænde børn fast, når de stadig er iført deres tykke vintertøj. I en nylig offentliggjort video, der viser en kollision med blot 16 kilometer i timen, ses det tydeligt, hvordan tykt vintertøj har en negativ påvirkning på autostolens selesystem, der slet ikke virker efter hensigten.

- En hård opbremsning kan selv ved lav hastighed få fatale konsekvenser for børn. Det tykke vintertøj gør, at selen ikke sidder tilstrækkelig tæt på kroppen. Ved en hård opbremsning kan selen derfor skære sig ind i maven på barnet og medføre alvorlige indre blødninger, fortæller Volker Sandner, der er testansvarlig hos ADAC.

Han suppleres af Henrik Jakobsen, der er salgs- og marketingschef hos Webasto A/S.

- Det er tragisk, hvis en velment gerning for vores børns velvære ender i en fatal ulykke. Ingen forældre ønsker at deres børn fryser, ej heller i bilen. Men er bilen udstyret med en bilvarmer fra Webasto, er det muligt at forvarme kabinen. Foruden den øgede komfort i form af is- og dugfri ruder, behøver børnene heller ikke sidde i vintertøj i bilen for at holde varmen, siger han.